Fritidshus fra EDC

Violvej 28, Tørring

7620 Lemvig

2.295.000 kr.

4/3 rum, 95 m²

Skønt og velholdt fritidshus med fantastisk panoramaudsigt

EKSTRA GRUND MED I PRISEN - FORHØR NÆRMERE

Dette skønne fritidshus ligger højt i det kuperede landskab i det sydlige Gjellerodde, og heldigvis for det. Der medfølger nemlig en helt igennem betagende panoramaudsigt, hvor Nissum Bredning, Thyborøn og Vesterhavet hører til nogle af de højdepunkter, som udsigten favner. Fra huset er der kun få minutters gang til badebro og gode badeforhold. Selve fritidshuset fra 1999 er samtidig både hyggeligt og velholdt, og I får gode betingelser for at leje huset ud. I samme dur har I også mulighed for at udstykke en ekstra grund af den 1.821 m² store matrikel.

Fritidshuset ligger for enden af en lukket vej, og selvom grunden hører til de største i det fredelige som­mer­hu­s­om­rå­de, er der ikke behov for at sætte meget tid af til havearbejdet. Ud over græsplænen og et stort grusbelagt areal til parkering har man nemlig dedikeret god plads til de solvendte terrasser. En del af træterrassen er overdækket og foruden afskærmet af en væg med vinduespartier, så I kan få hele udsigten med. I krogen af huset er der i øvrigt fuldkommen læ for vestenvinden, hvilket ikke er helt ubetydeligt, når fritidsboligen ligger højt i landskabet.

Med solceller og varmepumpe er sommerhuset godt rustet til fremtiden. Indenfor venter 95 m², hvor op­holds­af­de­lin­ger­ne naturligvis får det bedste ud af den høje placering. Her får I både et lyst og indbydende køkken-alrum og en skøn stue med hele 180 graders frit udsyn. Brændeovnen er centralt placeret i overgangen mellem afdelingerne, så alle hjørner får glæde af den knastørre varme i vin­ter­må­ne­der­ne. Dertil har fritidsboligen tre gode værelser, mens en stor hems kan supplere med ekstra sengepladser ved behov.

Helt færdige med rundturen er vi ikke endnu. Fritidshuset rummer nemlig også to badeværelser, hvoraf det ene er et stort wel­l­nessba­de­væ­rel­se med spabadekar og tilknyttet sauna. I entréen får I desuden god plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter.

Forskellige stier og vandreruter sørger for at bringe na­tu­ro­p­le­vel­ser­ne helt tæt på, og det er også stierne, som giver den smukkeste rute ned til vandet. Som­mer­hu­s­om­rå­det Gjellerodde er beliggende lige ud til Limfjorden. Lemvig by er kun 5 minutter væk i bil og har et fint handelsliv og hyggeligt havnemiljø. Gjellerodde og Lemvig er kendt for sin bakkede og smukke natur der omkranser hele området og hér findes bl.a. én af landets smukkeste golfbaner, det brusende Vesterhav kun 14 km mod vest og Klosterheden 12 km herfra. Fra Lemvig til spidsen af Gjellerodde er der lavet en planetsti, hvor du møder skulpturer af samtlige planeter på din vej, og på din rute kan du passende gøre et stop ved Museet for religiøs kunst. Der er mulighed for både at holde en aktiv ferie eller trække stikket ud og slappe af sammen med hele familien. Fra huset er der et fint stisystem, som leder dig rundt i området, ned til vandet eller forbi restaurant Odden, hvor der er god anledning til et lille stop og en forfriskning fra kiosken eller i restauranten mens børnene leger på den store legeplads.

I området ligger også Thyborøn, som er endnu en meget hyggelig havneby, der hver sommer trækker mange turister til på grund af sit aktive og hyggelige havneområde med strand, butikker og restauranter side om side.

Vestkystens barske men utroligt skønne og smukke natur, gør det muligt at nyde sin ferie både inden- og udendørs uanset vejr og vind. På ak­ti­vi­tets­li­sten ligger flere muligheder som windsurfing, kajak, sejlads og både ved Vesterhavet og i Klosterheden er der gode ruter til mountainbike, ridning og gåture.

Dette fritidshus skal opleves! Kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 for at arrangere en fremvisning

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18

Oplysninger

Sagsnr.
71105467
Boligareal
95 m²
Vægtet areal
95 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.821 m²
Antal etager
1
Byggeår
1999
Ejerudgifter pr. md.
1.920 kr.
Pris/m²
24.158 kr.
Pris
2.295.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
149 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
115.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
14.323 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
11.158 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Per Søgaard Andersen

Ejendomsmægler MDE

peand@edc.dk24 97 42 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00