Villa fra EDC

Rundforbivej 69A, Trørød

2950 Vedbæk

6/4 rum, 208 m²
Solgt

Bo fredfyldt, nyt og nemt med komfort og udsigt i Trørød

Luksuriøs Lind og Risør villa fra 2012 på fredfyldt stor grund tilbagetrukket fra Rundforbivej. Placeret lidt højt i landskabet i denne gamle frugtplantage, så her er skønt langt kig/udsigt over nabolaget og masser af ”himmel”.
Opført og indrettet omhyggeligt med henblik på komfort, praktik og funktionalitet i hverdagen. Bl.a. stort køkken/alrum med plads til masser af gæster og med loft til kip, ekstra stue/fællesrum til børnene, gulvvarme overalt, ekstra loftshøjde overalt, 2 badeværelser, funktionelt køkken, stort bryggers, viktualierum, mange soveværelser og flere in­dret­nings­mu­lig­he­der som familien vokser.
Villaen fremtræder smukt og tidløst med sin hvide pudsede facade, sit sorte tegltag, store dør- og vinduespartier, zinktagrender, ekstra loftshøjde, flot afslutning af murkronen ved tagrenderne, mv.
Fra ankomstpartiet er der indgang til både opholdsrummene, til bryggers og til for­æl­dre­af­de­ling. Separat for­æl­dre­af­de­ling mod øst med kig til trætoppene i skovbrynet, - skønt at vågne op til fuglesang. Der er godt med skabe samt eget badeværelse med bruseniche.
Stort, praktisk og samtidig superhyggeligt alrum, med både vin­ke­l­op­holds­stue og køkken/alrum i åben forbindelse. Det giver mulighed for store selskaber med mange gæster, samtidig med at hverdagen er hyggelig og byder på mulighed for at sidde lidt hver for sig. Skønne store dør- og vinduespartier giver masser af lys og udsigt ud i haven samt over nabolaget. Ydermere gaspejs og loft til kip. Køkkenet har udgang til mor­gen­ter­ras­sen samt til viktualierum.
Separat afdeling med 3 soveværelser, badeværelse med badekar og brus samt ekstra stue til børnene. Stuen kan også bruges til bordtennis eller bordfodbold, men særlig ideel hvis børnene skal se børnefjernsyn, mens man har gæster eller man selv vil se fodboldkamp uden at forstyrre resten af familien. Store lyse rum og ekstra god loftshøjde.
Dejlig stor grund på næsten 1.600 kvm. der opleves med god udsigt over området, mod skoven langs Grisestien, etc. Stort parkerings-/ankomstareal med plads til parkering af flere biler. Dobbelt carport og udhus. Stort og solrigt terrassemiljø mod syd og vest, hvor de smukke solnedgange kan nydes helt til det sidste. Imponerede rododendron bed og veltilplantet have med bl.a. et af de gamle frugttræer, - et kæmpe kirsebærtræ og nok kommunens bedste ;-) Masser af plads til trampolin, gyngestativ, fodboldspil, etc. Hyggelig gangsti op til huset og skøn morgenterrasse ved køkkenet/hoveddøren. Egen låge ud til nabovejen, Høbjergvej som er en lukket vej, hvor de små børn kan lære at cykle.
Trørød er et meget hyggeligt lille bysamfund at leve i. Her er torvet med Netto, SuperBrugsen, bager, blom­ster­hand­ler, vin- og de­li­ka­tes­se­bu­tik, lækker take-away, mv. Børnevenlig skolevej til Trødrødskolen, Gymnasium og kort afstand til Øresundskysten samt Vedbæk og Skodsborg Station. Placeret midt imellem store og skønne skove med bakker, søer, moser, enge og stier til alles ønsker. Samtidig nemt til København af Strandvejen eller motorvejen samt til alle ind­købs­mu­lig­he­der­ne i Holte Midtpunkt, Nærumvænge Torv og Lyngby.
Lad os frem

Fakta om Rudersdal (57.237 indbyggere)

Kommuneskat
23,4%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
9,6
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.510 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.640 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.940 kr./md.
Antal folkeskoler
8
Gns. klassekvotient
22,3

Oplysninger

Sagsnr.
29102522
Boligareal
208 m²
Vægtet areal
221 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
1.583 m²
Antal etager
1
Byggeår
2012
Energimærke
A2010
Liggetid
42 dage

Nyttige links

Flittig, engageret og erfaren

Jeg gør mig umage for at skabe en god og tryg oplevelse for dig, når du skal finde nyt hjem. Lokalområdet kender jeg som "min egen bukselomme" og kan fortælle om gode løberuter, restauranter, skoler, fri­tidsak­ti­vi­te­ter, etc. Ligesom jeg gerne giver en guided tour i vores skønne område! :-)

Lars Zola-Honoré

Indehaver, Ejendomsmægler & Valuar, MDE

lzh@edc.dk21 70 00 11EDC Lars Zola-Honoré

EDC Lars Zola-Honoré

Søllerødvej 45, 2840 Holte

291@edc.dk45 80 50 43