Cirkelbuen 18
Købsaftale underskrevet
Eksklusiv og højloftet villa fra 2021 med udsigt til fredet natur
Der er ikke sparet på noget i denne villa fra 2021, som byder på masser af moderne komfort og eksklusive løsninger. Her får I 185 lyse og indbydende boligkvadratmeter med blandt andet fire værelser, to badeværelser og et stort sammenhængende opholdsmiljø med åbent køkken centralt i boligen. Fra både stue og forældresoveværelse er der udsigt til fredet natur, og ude venter en stor træterrasse – et dejligt ekstra opholdsrum i de lune sommermåneder.Prikken over i’et sættes af beliggenheden på en fredelig vej i en nyere udstykning i Ullerød. Huset ligger i første række til natur og grønne områder, som bliver en naturlig forlængelse af haven. Samtidig har I kort afstand til alle daglige fornødenheder som skole, daginstitution og supermarked – og turen til Hillerøds bymidte tager under ti minutter i bil.
Villaen er opført i en elegant og minimalistisk arkitektur med rene linjer, fladt tag og store velplacerede vinduespartier. Indenfor er der en lys og indbydende atmosfære, som understøttes af den generøse loftshøjde. Forældreafdelingen ligger lidt for sig med eget badeværelse og walk-in closet, og de tre øvrige værelser deles om det andet badeværelse. Midt i mellem ligger det dejlige køkken-alrum med tilstødende opholdsstue. Blandt de mange eksklusive detaljer kan blandt andet nævnes Grohe-armaturer, Quooker, egetræsgulve, store marmorfliser og elstyrede ovenlysvinduer.
Vil I høre mere om denne spændende villa i fredelige Ullerød? Kontakt EDC og book en fremvisning.
Fakta om Hillerød (54.422 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,6%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 6,6
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 4.302 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.649 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.967 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 8
- Gns. klassekvotient
- 21,2
- Sagsnr.
- 34010894
- Boligareal
- 185 m²
- Vægtet areal
- 191 m²
- Rum/værelser
- 5/4
- Grundareal
- 770 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 2021
- Energimærke
- A2015
- Liggetid
- 83 dage
Oplysninger
Nyttige links
Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.