Månedalen 4
Solgt
180 etage-kvm. villa i skønne Endrup
Ikke langt fra Fredensborg Bymidte findes Månedalen - en lille lukket villavej der byder på et godt naboskab. Kvarteret er meget attraktivt bl.a. takket være de skønne omgivelser. Den populære Endrup Skole og integreret daginstitution findes inden for få minutters gang. Det samme gør off. trafik, Esrum Sø og den pragtfulde slotspark. Turen til indkøb, stationen og Fredensborgs hyggelige handelsstrøg er ligeledes hurtigt klaret - alt kan nås via trafiksikre stier.Her er tale om et solidt og hyggeligt murstenshus på 2 x 90 kvm. - hertil kommer pragtfuld havestue (20 kvm.) samt stort opvarmet anneks/gæstehus (46 kvm.). Boligen fremstår ude som inde særdeles velholdt og helt klar til indflytning.
Varmeforsyningen er fremtidssikret med nyere ”luft til vand”-varmepumpesystem - kombineret med solceller med batteripakke. Udover pengepungen er denne løsning også god for samvittigheden og klimaet. Ejendommen er tilmed klimasikret med omfangsdræn.
Den dejlige og solrige have er et kapitel for sig - med hele 1.274 kvm. er her masser af plads til hygge og leg. Haven er sydvendt, så her er sol fra morgen til aften.
Fredensborg byder på et rigt foreningsliv for både børn og voksne. Her er det nemt hurtigt at få et stærkt lokalt netværk. Byen summer ligeledes af liv med bl.a. årlig byfest, markedsdage, motionsløb, friluftskoncerter og meget mere. Turen til København er klaret på ca. 35 minutter.
Søger I en god og gedigen bolig med en attraktiv beliggenhed - er Månedalen 4 med stor sandsynlighed lige noget for jer.
Fakta om Fredensborg (42.009 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,3%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 8,3
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.819 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.370 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.808 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 6
- Gns. klassekvotient
- 22,5
- Sagsnr.
- 35302772
- Boligareal
- 90 m²
- Kælder
- 90 m²
- Vægtet areal
- 140 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Grundareal
- 1.274 m²
- Antal etager
- 2
- Byggeår
- 1949
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 95 dage
Oplysninger
Nyttige links
Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.