Villa fra EDC

Lyøgade 22

5000 Odense C

4.495.000 kr.

6/5 rum, 172 m²
Åbent hus med tilmelding 22. maj 10:00 - 17:00

Flot, velholdt mu­rer­mester­vil­la med god plads

Denne flotte mu­rer­mester­vil­la i Marienlund er et skoleeksempel på, hvorfor en ægte klassiker aldrig bliver umoderne. Huset er opført i sen mu­rer­mester­stil, og den glimrende planløsning byder på hele 262 etagemeter med udpræget fleksibilitet. I får desuden en nem have med flere skønne terrasser, og fra adressen har I fem minutter på cykel til det absolutte centrum af Odense.

Det er ikke uden grund, at mu­rer­mester­vil­la­er tit er mere attraktive end de fleste tilsvarende etplanshuse. De ligger ofte i skønne områder, er solide og velbyggede, mens den eminente planløsning gør dem til et rigtig godt valg for børnefamilien. Dette eksemplar er endda yderst velholdt, og I kan se frem til en flot, afdæmpet rødstensfacade under et klassisk sadeltag.

Indenfor venter en hyggelig og imødekommende bolig, hvor lysindfald og opdateringer ledsager husets egen stemning. Stueplan rummer et stort køkken-alrum samt en dobbeltstue med karnap, og derudover har I et enkelt værelse.

Første sal er indrettet med yderligere tre værelser, mens underetagen har egen indgang og derudover byder på flere disponible rum i boligkvalitet. Som prikken over i’et på den fleksible indretning er boligen udrustet med vådrum på alle tre etager. I stueplan finder I således et lille toilet ved entréen, og mens første sal byder på et pænt, opdateret badeværelse, har baderummet i kælderen rigelig plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter.

Udeområderne er nemme at gå til, og I får en hyggelig gårdhave, som er lukket og ligger godt i læ af huset og carporten. I tilskud til de store fliseterrasser får I en hævet træterrasse med udgang fra køkkenet, og på vestsiden af huset har man anlagt en stor plæne omkranset af flotte, farverige staudebede.

Marienlund er et lokalområde med stort L, og I finder både en lokal købmand og hyggelige haveforeninger i nærheden. Der er gåafstand til kanalen, og I har fem minutter på cykel til det absolutte centrum af Odense. I får dermed en adresse, der ligger tæt på det hele, men samtidig er fri for bylivets larm og trummerum.

Alt i alt en flot villa med en fremragende beliggenhed. Kontakt EDC Skibhus på telefon 6611 6411, så vi kan stå for en fremvisning.

Fakta om Odense (209.078 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
5,7
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.603 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.183 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.225 kr./md.
Antal folkeskoler
34
Gns. klassekvotient
21,9

Oplysninger

Sagsnr.
50303864
Boligareal
172 m²
Kælder
90 m²
Vægtet areal
205 m²
Rum/værelser
6/5
Grundareal
406 m²
Antal etager
1
Byggeår
1936
Ombygget
1983
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
2.119 kr.
Pris/m²
21.927 kr.
Pris
4.495.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
108 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
225.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
25.616 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
20.462 kr.
Læs mere om boliglån

Tillid, tryghed og grundighed

Når vi handler med noget så vigtigt som menneskers hjem, ved jeg, at tillid og tryghed i processen er alfa og omega. Min grundighed, er din tryghed.

Mads Gantriis

Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Købermægler

mg@edc.dk31 73 13 10EDC Skibhus

EDC Skibhus

Skibhusvej 61a, 5000 Odense C

503@edc.dk66 11 64 11