Villa fra EDC

Perikonvej 1

5500 Middelfart

1.495.000 kr.

3 rum, 90 m²
154 visninger den seneste uge

Moderniseret mu­rer­mester­vil­la med 140 etagemeter

Velholdt mu­rer­mester­vil­la med god underetage
Lys indretning
Pæne opdateringer og originale detaljer
Stor, solrig hjørnegrund
Fremragende ind­købs­mu­lig­he­der i nærområdet

På en solrig hjørnegrund i Middelfart udbyder vi denne mu­rer­mester­vil­la, der er perfekt som familiebolig. Her får I et hus, som fremstår i flot, opdateret stand, mens den attraktive adresse ligger tæt på både bymidte og bælt. I finder flere supermarkeder i det nære lokalområde, og I bor ligeledes i både gå- og cykelafstand til Østre Skole.

Byggeåret hedder 1956, så ejendommen hører til blandt de senest opførte mu­rer­mester­vil­la­er her til lands. Som altid er denne type byggeri garant for en høj byggeteknisk standard og faglighed, og det rødmurede hus med matchende tegltag udgør en fin og meget charmerende helhed. Vinduerne på førstesalen hører til de seneste opdateringer, og generelt fremstår boligen indbydende og ind­flyt­nings­klar. Dertil opvarmes boligen med billig fjernvarme.

Medregnet den høje kælder udfolder huset sig på i alt 140 etagemeter, som uden undtagelse er i pæn, anvendelig stand. I kommer til at sætte stor pris på den underspillede, klassiske planløsning, som dedikerer hvert niveau til en separat afdeling – opholdsområder i stueplan og væ­rel­ses­af­de­ling på første sal.

Det store opholdsområde består af stue og køkken, og hele afdelingen er belagt med et smukt, ældre trægulv. Godt nok ligger køkkenet i en niche for sig, men det åbne rumforløb sikrer, at man er med i samværet, selvom man skal holde styr på gryderne. Et gæstetoilet afrunder stueplan, mens I på førstesalen finder to store, lyse værelser, der begge har en dejlig udsigt over kvarteret. Det ene værelse har endda adgang til en stor hems under taget. Ligesom de øvrige etager fremstår kælderen lys og opdateret, og den byder på et stort vaskerum, et viktualierum samt et godt disponibelt rum med et bredt potentiale. I kælderen finder i husets badeværelse, som er beliggende tæt ved vaskerummet, hvilket er særdeles hen­sigts­mæs­sigt for børnefamilien.


Den solrige have er på 729 m2, og da huset ligger nogenlunde midt på den rektangulære grund, får I to skønne haveafsnit at brede jer over. Haven byder på flere udemiljøer og hyggekroge, og den hævede terrasse er overdækket for at give jer et modtræk til det danske sommervejr. Ved den grusbelagte indkørsel ligger desuden en muret garage, som også er fortrinligt til hobby eller værksted.

Kontakt os hos EDC Middelfart for en fremvisning.

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.

Kristoffer Sommers Gjettermann

Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver m/Tryghedsmærke

kgj@edc.dk61 22 89 9164 41 16 02EDC Poul Erik Bech