Villa fra EDC

Tolumvej 5A

7673 Harboøre

4/3 rum, 132 m²
Købsaftale underskrevet

Overskuelig villa med rolig og central adresse

Det er især de passende proportioner, som denne villa udmærker sig ved. I får en veldisponeret bolig centralt i Harboøre, og ikke mindst er huset overskueligt – både hvad angår størrelse, indretning og pris. Der er også god fleksibilitet i planløsningen, og tilsvarende kan boligen også finde anvendelse som udlejningsemne eller som et hyggeligt sommerhus.

Udgangspunktet er en helt klassisk etplansvilla, som blev opført i gule mursten i 1972. Ejendommen ligger rigtig godt tilbagetrukket på grunden, så beliggenheden er ikke alene central, men også ganske ugeneret. En lille halvmur afgrænser rummet mellem forhaven og indkørslen, som munder ud i en god, muret garage på 25 m².

Indenfor spænder selve boligen over 132 m², og der er gode muligheder for at få det maksimale ud af pladsen, selvom indretningen i forvejen får meget ud af sit oplæg. Et stort, lækkert køkken-alrum kan nemt komme på tale, hvis I inkluderer den centrale fordelingsgang. I kan tilmed inddrage stuen i det åbne rumforløb, og omvendt vil I med få midler kunne etablere flere værelser end de nuværende tre. Boligens badeværelse fremstår med lyse klinker og muret bruseniche, mens I dertil får et godt bryggers med plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter. Desuden giver bryggerset adgang til et lille gæstetoilet og et praktisk viktualierum.

Den private adresse i Harboøre betyder også, at haven kommer til sin ret. Den skønne forhave er nemlig sydvendt, så den indgår på lige fod med de øvrige udemiljøer. Her møder I masser af sund, stedsegrøn beplantning langs facaden, mens rand­be­plant­nin­gen derudover skærmer for indkig.

Harboøre er en hyggelig stationsby med ca. 1.600 indbyggere. Den imødekommende lo­kal­be­folk­ning har et godt sammenhold, og der er mange ildsjæle der står for adskillige arrangementer i løbet af året, og sørger for liv i byen.

Byen har flere ind­købs­mu­lig­he­der, som blandt andet også servicerer det store som­mer­hu­s­om­rå­de langs Vesterhavet. Der er børnehave, SFO og folkeskole, som ligger i gåafstand fra huset. Foreningslivet er meget aktivt, og der er mange tilbud til både store og små, ung som gammel i det store Harboøre center, hvor der årligt afholdes mange forskellige arrangementer for byen og dens opland.

Det sidste nye skud er Nørregade 18b, som er et smukt og hyggeligt kultursted med koncerter, foredrag og andre fine aktiviteter.

Der er ca. 10 min. kørsel til Thyborøn og knap 15 min. kørsel til Lemvig, og begge er havnebyer med adskillige ind­købs­mu­lig­he­der og detailhandel.

Lige rundt om Harboøre finder du den smukke og barske natur som er kendetegnet for vestkysten og Vesterhavet. Netop ved vandet får du na­tu­ro­p­le­vel­ser året rundt.

Aktiviteterne i området omfatter blandt andet Ridning, windsurfing, Harboøre centret og meget mere. I Harboøre centret er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din fritid, er der her et rigtigt godt område.

Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18

Oplysninger

Sagsnr.
71105518
Boligareal
132 m²
Vægtet areal
138 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.668 m²
Antal etager
1
Byggeår
1972
Energimærke
E
Liggetid
167 dage

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00