Original og velindrettet 60´er villa med bynær beliggenhed
Leder I efter en centralt beliggende familievilla og en god mængde plads - hele 230 anvendelige etage m2 - så overvej et besøg på Holmevej 183, få skridt fra indkøbstorv og skole. Og selv om huset har behov for modernisering, så er der masser af god 60´er vibe at bygge videre på.
Ikke meget er ændret siden arkitekten bistod husets ejer med opførelsen i 1963. Gedigne, traditionelle materialer for perioden, og en næsten fremadsynet mængde plads, er nogle af kendetegnene for ejendommen. Allerede fire år efter opførelsen allierede husets ejer sig med en arkitekt, og udvidede den eksisterende ejendom med en tilbygning med fuld kælder. Dermed fremstår ejendommen i dag med store opholdsrum, separat forældreafdeling, og med en underetage der er en integreret del af boligen, hvilket giver en ekstraordinær mængde anvendelig plads.
Huset ligger højt i terrænet, hvilket forsyner stueetagen med et fint lys og uden indkig for gaden. En god stor og åben stue i forskudte plan er ejendommens centrum, med både opholdsplads, udgang til terrasse og en oplagt spisestue i forbindelse med køkkenet. Hertil støder en fin mellemgang med adgang til et værelse/kontor, og med adgang til et forskudt plan, hvor der er badeværelse og to værelser. I modsatte ende/gavl af huset, er der som en del af tilbygningen etableret en separat forældreafdeling, med stort soveværelse og indbygget skabsvæg, samt tilhørende badeværelse. Herudover blev der også plads til endnu et værelse.
Adgangen til underetagen foregår via et åbent trappeforløb fra stuen, og fremstår dermed sammenhængende med resten af boligen. Her er et åbent multirum, hvorfra der er adgang til to store disponible rum. Loftshøjden er særdeles god (hele 232 cm), og her er næsten alle muligheder åbne. Det er op til jer at gøre brug af den gode plads, hvad enten det måtte være teenageafdeling, kontor, gæsteafdeling, hobbyrum mv.
Udendørs er huset lukket godt af mod Holmevej med fin opvokset forhave, og der er nedkørsel til en stor integreret garage under huset. I baghaven er der en stor regulær græsplæne, og buske og beplantning står flot, så baghaven fremstår som en lukket grøn ”hule”. Haven er sydvendt, så ønsker I jer en solrig og grøn have, så er denne ejendom en velforsynet mulighed.
Sætter I pris på at kunne modernisere en allerede funktionel indretning, i et hus med fin opdeling og masser at plads og potentiale - og vil I samtidig bo helt tæt på alle hverdagsbehov samt i cykelafstand til skov, idrætsfaciliteter og Aarhus C - så er denne ejendom et godt bud. Her er en familieejendom, der har plads og er klar til at I gør den til jeres egen.
Med kort afstand til Aarhus C samt skov og strand er Højbjerg ét af de absolut mest attraktive områder gennem tiderne omkring Aarhus. Her bor I tæt på midtbyens mange muligheder for shopping og kulturelle tilbud, og samtidig byder Højbjerg på sine egne indkøbsmuligheder ved Rundhøj Centret og Kridthøj Torv samt rekreative områder i form af den hyggelige dyrehave og de flotte skove ved Marselisborg. Den dejlige Moesgaard Strand ved Aarhusbugten er kun minutters kørsel væk, og Mindeparken tilbyder i cykelafstand grønne arealer til alle formål.
I Højbjerg finder man samtidig gode muligheder for idrætsaktiviteter ved Lyseng, gode skoler og gode pasningsmuligheder for børn i alle aldre. Et attraktivt område for såvel børnefamilier som bedsteforældre, der nyder kort afstand til både indkøb, underholdning og fornøjelse i flotte grønne omgivelser.