Villa fra EDC

Søndergade 27

9300 Sæby

2.095.000 kr.

5/3 rum, 159 m²
Åbent hus med tilmelding 2. maj 10:00 - 16:00

Særdeles smuk og ind­flyt­nings­klar mu­rer­mester­vil­la i hjertet af Sæby

Træd indenfor i denne charmerende villa på Søndergade 27 og lad jer omslutte af stemningen. Denne rummelige og smukt opdaterede villa ligger lige midt i hjertet af Sæby, med kun kort afstand til alle byens be­kvem­me­lig­he­der. Sæbys bykerne er kendetegnet ved sine smukke, gamle huse og gader, og denne mu­rer­mester­vil­la på Søndergade er ingen undtagelse. I år 2024 er villaen blevet nymalet indvendigt og væsentlige fejl og mangler ifølge til­stands­rap­por­ten er udbedret, hvilket kun tilføjer til dens skønhed og indbydende atmosfære.

Sjæl, charme og en i særklasse smuk villa, er måske de rette udtryk at bruge for denne bolig opført i 1937, der præsenterer sig flot i klassisk stil med røde mursten, rødt tegltag fra 2018 samt sprossede vinduer i mahogni. Villaen er løbende renoveret og opdateret i flotte materialer med sans og respekt for boligens oprindelige stil. Det smukke byhus i tre plan byder på 159 kvadratmeter bolig samt gode bonus kvadratmeter i kælderen.

I stueplan bindes boligens afdelinger smukt sammen af opholdsrummene, der er i en liga for sig. De originale plankegulve er gennemgående, og dagslyset får de bedste betingelser for at sætte stemningen. I får et lækkert køkken med tidløse elementer fra Multiform, nyere bordplade i bøgetræ med en elegant køkkenvask fra Blanco. I får to rummelige stuer, hvor den største stue byder på en stem­nings­gi­ven­de brændeovn, mens den østvendte byder på god plads til spisebordet og gæster. Herfra er der udgang til havens terrasse. Afslutningsvis bydes I på behørig vis velkommen i den smukke hall lignende entré.

På første sal ligger tre værelser – herunder ét med udgang til altan og adgang til et walk in closet. En genistreg blev skabt i 2018, da boligen blev suppleret med en hems, hvorfra udsigten rammer både hav og himmelhvælving. En maksimal udnyttelse af førstesalen, hvor der udover de ekstra kvadratmeter er skabt et smukt dagslys i form af de store velux vinduer. Etagen rundes af med et stort lyst badeværelse, hvor der er kælet for detaljen. Læg dertil et imponerende håndlavet ba­de­væ­rel­ses­mø­bel skabt af den italienske designer Igor Nodari – et sandt unika.

Kælderen fremstår ligesom resten af boligen, og udover et par særdeles gode disponible rum finder I et stort badeværelse og i den mere praktiske ende et godt bryggers. Fra kælderen er der nem adgang til haven som er endnu en unik blomst i buketten, der byder på et hyggeligt lukket udemiljø, hvor årstidens skiften kan følges i trækronernes top. Det er også her I finder et fint lille udhus samt drivhus. I får tillige en muret garage på 30 kvadratmeter.

Det er med andre ord ikke en hvilken som helst adresse, I nu kan flytte ind på. Og der er intet til hinder for, at I kan pakke flyttekasserne ud med det samme.

Velkommen hjem!

Fakta om Frederikshavn (58.376 indbyggere)

Kommuneskat
26,2%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
13,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.024 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.931 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.007 kr./md.
Antal folkeskoler
8
Gns. klassekvotient
21,7

Oplysninger

Sagsnr.
93005978
Boligareal
159 m²
Kælder
84 m²
Vægtet areal
190 m²
Rum/værelser
5/3
Grundareal
583 m²
Antal etager
3
Byggeår
1937
Ombygget
2018
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
1.861 kr.
Pris/m²
11.026 kr.
Pris
2.095.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
446 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
105.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
11.994 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
9.482 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Jensen

Indehaver & Ejendomsmægler MDE

larsj@edc.dk51 52 19 24EDC Lars Jensen

EDC Lars Jensen

Søndergade 9A, 9300 Sæby

930@edc.dk96 89 04 77