Bogfinkevej 27
Solgt
Bud ønskes på rummelig familievilla i børnevenligt kvarter for enden af blind vej
Nu kan vi tilbyde jer en villa, som både i forhold til størrelse, indretning og beliggenhed er særdeles velegnet til den sammenbragte familie. Den velholdte og rummelige villa ligger for enden af en blind stikvej og børnene kan derfor trygt færdes her.Er I stor tilhænger af ro og natur men stadig lidt byliv, finder I ikke en beliggenhed, der er meget bedre end denne. Grunden støder op til et hav af marker og skøn natur og her har I kun naboer til jeres ene side. Villaen er beliggende i Dybvad, som er en skøn landsby med mange lokale ildsjæle. Byen tilbyder både folkeskole, børnehave, gode indkøbsmuligheder, spisesteder samt et godt foreningsliv, hvor hele familien kan være med.
Den store og velholdte villa er fra 1977. Fordelt på halvandet plan og 248 boligkvadratmeter får jeres familie meget plads at boltre jer på. De mange kvadratmeter giver jer mulighed for tilpasse rummene præcis, som I ønsker jer dem.
Villaen indeholder i stueplan en flot og lys entre med gulvvarme. Her finder I desuden den flotte trappe til husets førstesal. Herudover finder I et lyst køkken med spiseplads, spisestue samt opholdsstue med brændeovn, bryggers med vaskesøjle, 2 gode værelser og et badeværelse. Som et lille es i ærmet, er der i 1984 lavet en tilbygning til stuen. Tilbygningen er med loft til kip og gulvvarme og fremstår særdeles hyggelig. Med de store vinduer bliver lyset og rapsmarkerne en naturlig del af rummet. Her kan man tilbringe mange aftener i godt selskab.
Husets første sal rummer desuden 3 gode værelser og en stor stue. For børnefamilien er 1. salen helt genial og en stor gevinst for familien - her kan I snildt omdanne reposen til et fedt multi/gamer rum, hvor børnene kan boltre sig alt imens mor og far slapper af i stueplan. Sidst men ikke mindst finder I et fint badeværelse. Til huset hører desuden en fin carport samt skur med plads til opbevaring.
Huset ligger på en 835 kvadratmeter stor grund, og her er derfor masser af plads til at slå sig løs på den store græsplæne. Fra husets oprindelige stue, er der udgang til en sydvendt terrasse, hvor I kan nyde eftermiddags- og aftensolen. Fra huset fører en lille sti jer ned til Dybvad Søpark. I Dybvad søpark er der lavet platforme til at fiske fra samt bål sted, som indbyder til hyggelige stunder med familien eller andre lokale i området.
Alt i alt et hjem med masser af plads og muligheder.
Velkommen til!
Fakta om Frederikshavn (58.376 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,2%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 13,4
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.024 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.931 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.007 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 11
- Gns. klassekvotient
- 21,5
- Sagsnr.
- 93002585
- Boligareal
- 248 m²
- Vægtet areal
- 243 m²
- Rum/værelser
- 8/5
- Grundareal
- 835 m²
- Antal etager
- 2
- Byggeår
- 1977
- Ombygget
- 1984
- Energimærke
- D
- Liggetid
- 1010 dage
Oplysninger
Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.