Lejlighed fra EDC

Store Kongensgade 100, 3. 11.

1264 København K

1/1 rum, 33 m²
Udlejet

Velindrettet 1-værelses lejlighed på Store Kongensgade!

DEN GAMLE POLITISTATION på Store Kongensgade 100 er omdannet nu til moderne lejeboliger – lige midt i København K. Det bliver en arkitektonisk oase, centralt placeret i byen, med altaner og et atmosfærefyldt niveauopdelt gårdrum mod sydøst.

LEJEBOLIGERNE i huset på Store Kongensgade 100 består primært af 1-værelses stu­di­o­lej­lig­he­der, hvoraf nogle har altan, samt et mindre antal 2-værelses lejligheder med altan på øverste etage.

DE LYSE, MODERNE BOLIGER er indrettet med fokus på funktionalitet i en kvalitet, som er mis­un­del­ses­vær­dig komfortabel og gør det nemt at nyde livet midt i byen.

HVIDE VÆGGE, DØRE OG VINDUESRAMMER i lejlighedens store rum med god plads til både studie- eller kontorplads og kombineret sofa- og sovemiljø. Velindrettet køkkensektion til både enkle og avancerede kokkerier, og badeværelse med væghængt toilet, bruseniche og gulvvarme.

ALLE DETALJER er nøje gennemtænkte, med behovet for personlig indretning for øje. BYGNINGEN på Store Kongensgade 100 renoveres fra inderst til yderst, så den fremstår i et nyt, moderne udtryk. De eksisterende facader omdannes med fa­ca­de­be­klæd­ning i den smukke tombak – et materiale, som i sin gyldenbrune farve ligner kobber og som bringer en livlig og bestandig signatur til fa­ca­deud­tryk­ket.

FACADERNE fremstår både glatte og perforerede og leger dermed elegant med lys og æstetik, ligesom de store vinduespartier, som fra gulv til loft inviterer lys i massevis indenfor. De fem øverste lejligheder mod Store Kongensgade har altaner, som er afskærmet fra naboen og med plads til møbler.

DE UDVENDIGE VINDUESRAMMER udføres i farvet aluminium, som tone-i-tone lægger sig op ad tombakken. På den måde stråler arkitekturen med sin egen unikke og harmoniske identitet.

MOD GÅRDEN øges byg­nings­krop­pen med påmonterede ’kassetter’ som er henholdsvis åbne og lukkede i et skiftende forløb. Huset ’springer’ således i et livligt udtryk mod gårdmiljøet og lader lyset vandre på skift ind og ud af alle boligerne, understøttet af facadens gyldne materialitet, farvespil og de store vinduespartier. Flere af lejlighederne er udstyret med hyggelige altaner mod det skønne gårdrum.

HUSETS HØJE STUEETAGE indrettes til dag­lig­va­re­bu­tik, med adgang fra Store Kongensgade, og po­li­ti­sta­tio­nen fra 1970’erne vil således fremover markere sig som en stolt og raffineret bygning, med en både funklende og hensynsfuld fremtoning i gadebilledet og blandt den om­kring­lig­gen­de klassicistiske arkitektur.

OMRÅDET omkring boligerne på Store Kongensgade 100 er blandt byens mest eftertragtede. Gamle palæer og herskabelige ejendomme blander sig med nyrenoverede butiksfacader, yogastudier og et væld af gastronomiske oplevelser på den kendte gade, der blev til i år 1650 og strækker sig fra Østerport. Station til Kongens Nytorv, som den vestligste trafikåre i Københavns ældste bydel, Fre­de­riks­sta­den.

HER STORTRIVES BYLIVET i alle afskygninger, tæt på nogle af hovedstadens ypperste attraktioner – få meter fra Marmorkirken og blot en kort gåtur fra bl.a. Nyhavn, Ofelia Beach og Toldboden. Så når byturen tager fat på de lyse timer, er der ikke langt hjem! Løbeture på Kastellet, i Kongens Have eller langs havnefronten. Shopping og hyggelige kaffebarer. Gallerier, fitnesscentre og søndagsbrunch med vennerne.

OBS! Billederne er fra en prøvebolig.

Fakta om København (659.350 indbyggere)

Kommuneskat
23,6%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
5,1
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.800 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.775 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.120 kr./md.
Antal folkeskoler
63
Gns. klassekvotient
22,5

Oplysninger

Sagsnr.
11805315
Boligareal
33 m²
Rum/værelser
1/1
Antal etager
1
Depositum
3 måneders husleje
Aconto Varmeudgifter
250 kr.
Aconto Vandudgift
200 kr.
Antenne pris
0 kr.
Internet
140 kr.
Lejeperiode
Ubegrænset
Tilgængelig fra
1. maj 2024

Betina Almind Kristensen

Salg og udlejning

bkr@edc.dk21 16 62 1658 58 80 15EDC Projekt Poul Erik Bech

EDC Projekt Poul Erik Bech

Bremerholm 29, 1069 København K

118@edc.dk33 30 78 00