Villa fra EDC

Agertoften 6, Jejsing

6270 Tønder

5/5 rum, 195 m²
Solgt

Renoveret familievilla i gåafstand fra friskolen i Jejsing

I får ikke mindre end 195 kvadratmeter at brede jer på i denne velindrettede og lyse familievilla med fire værelser, badeværelse, toilet og et kæmpestort opholdsområde med stue og køkkenalrum i åben forbindelse. Køk­ken­møble­men­tet er fra 2021, og husets gennemgående gulve blev lagt i 2020. Der er også malet vægge og lofter i 2020, og luft-til-vand varmepumpen blev installeret i 2023, ligesom der er loftspots i stuen, køkkenalrummet og gangen, så det på alle måder er en velrenoveret og ind­flyt­nings­klar bolig, der her udbydes. Energimærket er A2010 som følge af blandt andet efterisolering af loftet, og det er også værd at bemærke pejsen med indsats, som kan bruges fra både stuen og udestuen.

Grunden er dejligt stor og med en ugeneret placering og store træer, blandt andet et æbletræ, i kanten af grunden ud mod de tilstødende marker. I får masser af plæne til leg og boldspil, og der er fine op­holds­mu­lig­he­der på den store sydvendte terrasse. Garagen er særdeles rummelig, så I får plads til to biler, og bagved er der et isoleret skur.

Ejendommen befinder sig i den lille, hyggelige by Jejsing ni kilometer fra Tønder og med samme behageligt korte afstand til den tyske grænse. Agertoften er en lukket vej uden nogen videre trafik, så det er et trygt og roligt sted at bo for hele familien. Børnene kan se frem til kort skolevej til friskolen, hvor der også er hal og boldbaner til glæde for de sport­s­in­ter­es­se­re­de. Der er også andet foreningsliv i byen med mulighed for at gå til spejder.

Fakta om Tønder (36.651 indbyggere)

Kommuneskat
25,3%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
10,8
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.466 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.818 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.189 kr./md.
Antal folkeskoler
11
Gns. klassekvotient
20

Oplysninger

Sagsnr.
62706686
Boligareal
195 m²
Vægtet areal
213 m²
Rum/værelser
5/5
Grundareal
1.418 m²
Antal etager
1
Byggeår
1968
Energimærke
A2010
Liggetid
85 dage

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

EDC Vesterholm ApS

Kogadecentret, Kogade 2, 6270 Tønder

627@edc.dk74 72 61 88