Villa fra EDC

Fjaltringbyvej 15, Fjaltring

7620 Lemvig

1.195.000 kr.

6/4 rum, 188 m²

Rummelig og velholdt villa i godt lokalområde tæt på vandet

Der er mange grunde til, at stemningen i Fjaltring er noget helt specielt. Den hyggelige landsby er absolut sidste stop før Vesterhavet, og bymidtens mange charmerende villaer giver området et særligt præg. Huset på Fjaltringbyvej 15 kan nu blive jeres, og der er tale om en klassisk, rummelig og velholdt villa med kort afstand til vandet. Kort sagt ét af byens mest unikke huse.

Siden 1928 har ejendommen ligget her på byvejen, men selvom huset snart fylder 100 år, er villaen ikke nogen tidslomme. Tværtimod har villaen forandret sig meget, og sidste store ombygning blev foretaget i 1998. I mellemtiden er ejendommen blevet forstærket af en rummelig garagebygning på 50 m², som er opført i samme byggestil som selve boligen.
Køkken er fra 2007 og bad er lavet i 2003.
Huset har cen­tral­støv­su­ger.

På adressen møder I et pænt og solidt rød­stens­byg­ge­ri, hvor de forskellige bygningsdele passer godt sammen. Kviste og halvvalmede tagflader giver ejendommen et klassisk præg, og et minimum af træværk begrænser det løbende vedligehold. Det formelle boligareal lyder på 188 m², så I får god plads indenfor, hvor kvadratmeterne udnyttes godt af en nærmest ideel planløsning.
Udenfor finder man et brændeskur/redskabsskur.

I får fire værelser, hvoraf de tre ligger samlet på første sal. I stueplan ligger til gengæld et stort, åbent opholdsområde, hvor køkken-alrummet fungerer som boligens kerne. Her får I lyst og moderne inventar, der komplementeres af husets mange pæne, rustikke detaljer. I forlængelse af køkkenet finder I opholdsstuen, som igen skaber forbindelse til en integreret udestue, der ligger som et dejligt rum på sydøstsiden af huset. Mellemgangen kan indrettes med bryg­ger­s­fa­ci­li­te­ter, og endelig får I et veldisponeret badeværelse.

Bag huset møder I en stor, flot have, som byder på alt fra frugttræer og drivhus til en stor havedam. I finder havedammen lige bag garagen, som ikke alene er velegnet til parkering, men også tilbyder fine kvadratmeter til værksted, hobby og andre praktiske gøremål. Terrasser og hyggelige uderum får I naturligvis også, og selvom I bor i selve landsbyen, kan I samtidig glæde jer til charmerende omgivelser med marker lige på den anden side af skellet.

I Fjaltring er der lys i vinduerne hele året. De fleste huse benyttes som helårshuse,
og som­mer­hu­se­jer­ne er så glade for stedet, at de er der næsten hele tiden.

Fjaltring er kendt som Lemvig Kommunes kulturelle højborg. Her ligger Kulturcentret Tuskær, med kunst­ud­stil­lin­ger, foredrag, kurser og koncerter. Centrets køkken har guldmærket for økologisk mad. Mange kunstnere har bosat sig Fjaltring. I Fjaltring er der en bred vifte af foreninger som varetager alt det folkelige arbejde og de mange muligheder, som gamle og nye beboere kan deltage i.

Her er friskole, børnehus, købmand, Forsamlingshus, Gæstehus/ Vandrerhjem, som alt sammen ejes og drives af Fjaltrings beboere. Overfor købmanden har beboerne overtaget en gammel gård, som nu drives som beboerhus med en lang række aktiviteter. Man kan også blive en del af kon­tor­fæl­les­ska­bet ”cowor­kfjal­tring” hvor man kan leje sig ind i kortere eller længere perioder.

I Fjaltring lægger man vægt på, at tilflyttere får mulighed for at deltage i
aktiviteterne, hvis de har lyst. I vinterhalvåret bliver der arrangeret fællesspisning på skolen en gang om måneden. Hver fredag er er der ef­ter­mid­dagsca­fe, hvor alle er velkomne, og i Beboerhuset bliver der afholdt en lang række møder, foredrag og filmaftener. For­sam­lings­hu­set afholder hvert år lokalrevy. Den årlige græskar- og ka­ge­bag­nings­kon­kur­ren­ce er ligesom Sankt Hansaften på stranden og Open by Night ved købmanden store tilløbsstykker.

Badestranden ved Høfde Q er vidt berømt og området er ved at udvikle sig til et nyt centrum for surfere af alle slags. De nærliggende skrænter ved Bovbjerg er meget benyttede af hanggliderne. Her er rige muligheder for både at vandre og cykle væk fra den normale trafik og beboerne har anlagt et netværk af trampestier, som blandt andet benyttes som sikre skoleveje.

Tøv ikke med at kontakte EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18

Oplysninger

Sagsnr.
71104975
Boligareal
188 m²
Vægtet areal
196 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
1.190 m²
Antal etager
2
Byggeår
1928
Energimærke
E
Ejerudgifter pr. md.
1.246 kr.
Pris/m²
6.097 kr.
Pris
1.195.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
-14,00 %
Liggetid
353 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
60.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
7.300 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.711 kr.
Læs mere om boliglån

Nyttige links

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Per Søgaard Andersen

Ejendomsmægler MDE

peand@edc.dk24 97 42 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00