På en ny udstykket grund på 1.225 m² får I her en sjælden mulighed for at skabe præcis det fristed, I drømmer om – midt i et af Odsherreds stemningsfulde sommerhusområder, hvor naturen, roen og nærheden til vandet går hånd i hånd.
Grunden ligger smukt placeret i grønne omgivelser og fremstår åben, lys og indbydende med en fin varieret beplantning omkring sig. Her er der allerede en naturlig fornemmelse af privatliv og afskærmning, uden at grunden føles lukket eller mørk. Den eksisterende beplantning giver karakter og stemning, men uden at der skal fældes træer for at gøre plads til byggedrømmen. Det giver et oplagt udgangspunkt for at placere et sommerhus, hvor sol, terrassemiljøer og udsyn til den omkringliggende natur kan tænkes naturligt ind fra start.Området omkring Josephinevej er præget af fredelige grusveje, grønne grunde og en afslappet sommerhusstemning, hvor man straks mærker tempoet falde. Her er plads til lange morgener på terrassen, aftener under åben himmel og dage, hvor naturen bliver en naturlig del af hverdagen. Samtidig ligger grunden i et område, hvor både skov og vand er tæt på, hvilket gør beliggenheden særlig attraktiv for jer, der ønsker et sommerhus med ægte naturnærhed.
Kun ca. 200 meter fra grunden finder I Ellinge Skov, som indbyder til gåture, løbeture og små udflugter året rundt. Herfra er der heller ikke langt til de smukke Korevler, som ligger ca. 600 meter væk og leder direkte ned mod vandet ved Sejerø Bugten. Det er netop denne kombination af skov, strandenge og kystlandskab, der gør området omkring Ellinge Lyng så særligt. Her får man ikke blot en grund, men en beliggenhed, hvor omgivelserne er en stor del af oplevelsen.
Grunden er kloakeret, og indskuddet til kloak er betalt, hvilket giver et godt og praktisk afsæt for det videre byggeprojekt. Som ny udstykning fremstår grunden som et blankt lærred med gode muligheder for at skabe et moderne sommerhus, der passer præcis til jeres ønsker, behov og måde at holde fri på.
Josephinevej 28 er derfor til jer, der ikke bare leder efter en byggegrund, men efter rammen om noget større: et sted hvor fremtidens ferier, weekender og fridage kan tage form i fredelige omgivelser tæt på noget af det bedste, Ellinge Lyng har at byde på.