Velholdt sommerhus i skønne Vorupør
Velholdt sommerhus opført i i teglsten med hvide termovinduer og eternittag. Huset er opført i 1980 men er flot renoveret i 2017 og har en stor dejlig overdækket terrasse mod syd en lukket terrasse og et nyere skur opført i vedligholdelsesfri materialer. Sælger har installeret ny kloak- Trixtank i 2023 til 70.000 kr. Fra husets hoveddør findes der flere skønne vandreture, fra korte til lange, hvor du kan gå gennem lyngen, eller direkte gennem de skønne klitter og ned til vandet. Man mærker virkelig, at sommerhuset ligger i hjertet af Nationalpark Thy, da du er omgivet af flotte klitter - eksempelvis kan du på 4 minutters gang stå på en af de højeste klitter i Nationalpark Thy og opleve en magisk solnedgang. Der er en ro i Sdr. Vorupør, som er svær at beskrive, og I skal ikke blive overrasket hvis der pludselig står en hjort i haven. Da grunden er beskyttet af træer og med en lukket terrasse, undgår du at blive blæst væk, og kan derfor nyde solen, selvom det blæser. Den lukkede terrasse er et stort plus, hvis man har dyr eller små børn.
Vorupør er et af vores idylliske områder. Den lille hyggelige fiskerlandsby er enestående beliggende, lige ved Vesterhavet og omgivet af den imponerende Nationalpark Thy. Den storslåede sandstrand, der strækker sig langs Vesterhavet, er et af de mest bemærkelsesværdige træk ved Vorupør. Her kan du tage lange gåture langs kysten, bygge sandslotte eller tage en forfriskende dukkert i havet. For de mere eventyrlystne tilbyder stranden udfordrende bølger, der er perfekte til surfing og windsurfing. Byen byder herudover på indkøb, mange gode restauranter, flere hyggelige butikker, formidlingscenter, fiskehandler, Nordsø akvariet og så ligger en af Danmarks smukkeste golfbaner, Nordvestjysk Golfklub kun 11 km væk.
Sommerhuset indeholder lyst køkken i åben forbindelse med spise og opholdsstue med ovenlys og varmepumpe, herfra udgang til delvist overdækket terrasse. Endvidere fordelingsgang med adgang til 3 rummelige soveværelser med ialt 6 sovepladser og et pænt badeværelse med lyse klinker bruseniche med glasvægge samt en vask i skabsarrangement og gulvvarme. Bag skydelåge finder du vaskemaskinen.
Inventar medfølger som beset m.u.a. personlige effekter.
Huset er tilmeldt udlejning via Feriepartner Thy. Lejeindtægt til ejer i 2024 52.019 kr. inkl. forbrug. Huset er ej tilmeldt udlejning for sæsonen 25/26. Køber er derfor ikke forpligtet til udlejning. Samtidigt er det værd at bemærke, at 81 % at gæster via Feriepartner er gengangere, hvilket fortæller at sommerhuset er et, man ønsker at komme tilbage til igen og igen.