- Arkitekttegnet rækkehus fra 1924
- 201 etage-m² fordelt på 132 m² bolig, ca. 30 m² tagetage og 39 m² kælder (47m² inkl. badeværelse)
- Nyt tegltag fra 2023/24 samt nyt fjernvarmeanlæg fra 2025
- Charmerende og særdeles veludnyttet bolig i klassisk, herskabelig stil
Bolig/ejendom:
Det attraktive rækkehuskvarter er tegnet af arkitekt Thorkild Henningsen og opført i 1924. Huset er en del af fem små veje med syv sammenbyggede huse i fire rækker – et arkitektonisk særligt miljø med masser af charme, historie og fællesskab. Bebyggelsen blev skabt med fokus på både æstetik, funktionalitet og respekt for det enkelte hjem, hvilket stadig mærkes i dag. Derudover skaber forskydningen af husene en balance mellem fællesskabet og privatlivet, da forskydningen skaber en lille intim terrasse foran hvert hus. Indvendigt er husene desuden spejlet, som gør, at stuer ikke støder op mod stuer, men har gangen og køkkenet imellem som lydbuffer.
Klokkestien 3 fremstår flot og velholdt med en lang række forbedringer og moderniseringer gennem de seneste år. Senest er huset blevet opgraderet med nyt tegltag med fast undertag, renoveret kvist, nye Velux-vinduer, renoveret skorsten samt istandsættelse af tagetagen.
Boligen byder på en særdeles god planløsning og en optimal udnyttelse af kvadratmeterne:
- 132 m² bolig fordelt på to plan, ca. 30 m² tagetage samt 39 m² anvendelig kælder.
- Reelle rum med en rar og imødekommende atmosfære.
- To beboelsesplan med højt til loftet, flotte detaljer og et skønt lysindfald fra de mange vinduer.
- Stueplan med rummelig entré, hyggelig opholdsstue med brændeovn, spisestue samt lyst køkken med direkte udgang til den vestvendte have.
- Essensen af herskabelighed; Flotte sildebensparketgulve, smukke vinduespartier, paneler, stuk og højloftet.
- 1. sal med tre gode værelser, alle med separat adgang, samt flot badeværelse med vindue og separat bruseniche.
- Hyggelig og veludnyttet tagetage med loft til kip og indbygget skrivebord i massiv eg.
- God og anvendelig kælder med bryggers, husets 2. badeværelse, opbevaringsplads og direkte udgang.
- Nem grund på 216 m² med både solrig for- og baghave samt hyggeligeligt terrassemiljø.
Huset fremstår med flotte plankegulve og sildebensparket, klassiske paneler, højt til loftet og store vinduespartier. Derudover er der etableret indbygget skabsløsning i soveværelset, ny eltavle, nyt fibernet, nyere hårde hvidevarer samt nyt fjernvarmeanlæg og varmtvandsbeholder fra 2025.
Forhaven byder blandt andet på et gammelt pæretræ, hortensia, hindbærbuske og skovjordbær, mens baghaven og terrasse danner rammen om figentræ, krydderurter, blomster og hyggelige opholdsområder. Her er morgensol ved hoveddøren og eftermiddags- og aftensol ved terrassen mod vest.
Område:
Beliggende i hyggelige Vanløse i Blomstervejskvarteret i villaområde med godt naboskab, og i nær afstand til hyggeligt lokalmiljø med kaffebarer og cafeer, specialbutikker, Metro/offentlig transport, gode børneinstitutioner, Rødkilde Skole, Grøndalsparken og meget meget mere! Kun få minutters gang til Frederiksberg og hurtig adgang til hele København.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk