På Lyngmosen 8 får I en veldisponeret familievilla i to plan, hvor de 169 m² er udnyttet virkelig godt.
Hele fem værelser, to store opholdsrum og gode udearealer giver plads til både familieliv, fællesskab og muligheden for at trække sig lidt tilbage. Det hele krydret med en formidable beliggenhed tæt på de åbne vidder, der kan nydes i fulde drag fra haven.
Huset ligger på en 567 m² stor grund og byder samtidig på både carport, stor terrasse og en dejlig placering med åbne omgivelser lige i nærheden.
Hverdagen samles omkring køkken-alrummet
I stueplan ligger det store køkken-alrum med moderne elementer fra JKE, god bord- og skabsplads samt en stor køkkenø, der naturligt inviterer til både morgenmad, madlavning og selskab omkring køkkenet.
I spiseafdelingen sørger brændeovnen for ekstra hygge, og herfra kan dobbeltdørene åbnes direkte ud til terrassen.
Den første del ligger under overdækning, så overgangen mellem inde og ude bliver både nem og naturlig.
På etagen finder I desuden tre værelser, badeværelse, entré og bryggers.
En hel ekstra afdeling ovenpå
På førstesalen fortsætter pladsen med yderligere to store værelser og en imponerende stue, hvor skråvæggene, ovenlysvinduerne og det lyse gulv skaber et stort og indbydende opholdsrum.
Her er plads til den store sofa, TV-afdeling og måske familiens helt egen biograf-, teenage- eller hyggeafdeling.
Fra stuen kan dørene åbnes helt op mod altanen og føjer dermed et ekstra uderum til boligen.
Det er faktisk næsten som at få endnu en lille bolig ovenpå boligen - og netop opdelingen gør huset interessant for både familien med større børn og dem, der har brug for hjemmekontor, hobbyrum eller gæsteværelser.
Plads ude - og lidt hjælp til energien
Terrassen ved køkken-alrummet giver masser af plads til sommerens måltider og ophold, og den overdækkede del gør det muligt at rykke ud, selv når det danske sommervejr ikke helt har læst planen.
Ejendommen har desuden et 6,5 kW solcelleanlæg og opvarmes med luft-til-vand-varmepumpe, mens en carport på 30 m² sørger for god plads til bilen.
Et hus, der får meget ud af sine kvadratmeter
Det særlige ved Lyngmosen 8 er først og fremmest indretningen.
Her får I fem værelser, et stort køkken-alrum, en stor separat stue og gode udearealer - alt sammen fordelt på 169 særdeles veludnyttede kvadratmeter.
Et hjem med plads til den store familie - uden at huset behøver være enormt.