Vestergade 12
995.000 kr.
Charmerende byhus


























Charmerende byhus i Mariager
På Vestergade ligger et af Mariagers smukke byhuse, som bare oser af sjæl og charme. Med den karakteristiske gule farve og de dybgrønne døre, indbyder huset til hygge og ro og har 86 kvm. i et plan.I stueplan finder man en entré, der giver direkte adgang til badeværelse med bruseniche og plads til vaskesøjle, en rigtig hyggelig stue med døråbning mod spisestuen, hvorfra man kan gå direkte i et lyst køkken med god skabs- og bordplads og plads til spisebord. Herudover er der soveværelse og værelse. Opholdsrum, køkken og værelser har flotte sorte hanebånd. Der er også lyse vægge og lofter overalt.
Fra entreen kan man gå ud i baghaven, der byder på en skøn gårdhave, hvor der er et redskabsrum i samme stil som huset. Heromkring er der en flisebelagt terrasse og adgang til haven med græsplæne til at boltre sig på, få træer og bede og plads til flere hyggekroge
Mariager er en smuk gammel købstad med en spændende historie omgivet af flot natur, fjorden og et rigt handelsliv.
Boligen er beliggende i den hyggelige gamle købstad Mariager. Byen ligger helt perfekt ud til Danmarks smukkeste fjord; Mariager Fjord. Fra boligen er naturen nærmest lige udenfor døren. Samtidig ligger man med stisystemer tæt på skole og idrætshal. Kort fra boligen finder man også indkøb samt den hyggelige bymidte, hvor der er forskellige specialbutikker.

Din lokale mægler
Som din lokale ejendomsmægler er jeg opvokset i området som jeg sælger boliger i. Jeg kender alt til hver enkelt lille smutvej og hvad der sker i lokalområdet så spørg mig endeligt til råds. Det kan betale sig at vælge en lokal mægler.
Anders Albrecht Andersen
Partner, Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver & Vurderingsansvarlig Totalkredit