Fremvisning
Book en fremvisning

Gøgehaven 1, Ell Kohave4573 Højby

Sommerhus

4/2 rum
63 m²
2.495.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
45602383
Boligareal
63 m²
Vægtet areal
69 m²
Rum/værelser
4/2
Grundareal
4.757 m²
Antal etager
1
Byggeår
1962
Liggetid
2 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
2.653 kr.
Pris/m²
36.159 kr.
Pris
2.495.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
125.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
13.772 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
10.913 kr.

Skovidyl i første række til Ellinge Skov…

På Gøgehaven 1 venter et sommerhus med en helt særlig stemning – et sted, hvor naturen ikke blot er noget, man besøger, men noget man bor midt i. Her får I et charmerende sommerhus fra 1962 på 63 m², placeret på en helt enestående grund på 4.757 m² i første række til Ellinge Skov. Grunden er et kapitel for sig selv: ugeneret, privat og med en udpræget skovfølelse, hvor høje træer, vild beplantning og små hyggelige opholdszoner skaber en fredfyldt ramme om sommerhuslivet.

Indenfor mødes man af et hus med masser af sjæl og en varm, autentisk atmosfære. Træbeklædte vægge og lofter, synlige bjælker og den hyggelige brændeovn giver boligen den klassiske som­mer­hus­for­nem­mel­se, hvor roen hurtigt sænker sig. Planløsningen byder på et køkken/alrum i åben forbindelse med op­holds­mil­jø­er­ne, og herfra glider rummene naturligt over i hinanden. Den store stue er lys og indbydende med flot loftshøjde, brede vinduespartier og plads til både afslapning, samvær og lange feriedage med familien. Her er der en stemning af ægte fristed – uformelt, hyggeligt og med en nærmest eventyrlig forbindelse til omgivelserne udenfor.

Sommerhuset rummer to soveværelser, som giver gode over­nat­nings­mu­lig­he­der, og dertil kommer en rummelig entré, badeværelse samt et køkken med klassisk landlig karakter. Overalt mærker man husets historie og personlighed, og de mange trædetaljer, indbyggede løsninger og små kroge giver boligen et udtryk, man sjældent finder i nyere sommerhuse.

Udelivet er mindst lige så vigtigt som indelivet her. Mod vest ligger terrassen, hvoraf en del er overdækket, så man kan nyde udelivet i læ og forlænge de gode aftener. Samtidig er der flere opholdssteder mod syd, hvor solen kan nydes i de grønne omgivelser. Haven folder sig ud som sin egen lille skovverden med plads til ro, leg, bål, fuglefløjt og fordybelse. Her kan man sætte sig med morgenkaffen på en bænk mellem træerne, samle familien om havebordet eller blot nyde følelsen af at være helt for sig selv.

Derudover får I et udhus på 10 m², som giver praktisk op­be­va­rings­plads til alt det, der hører sommerhuslivet til. Beliggenheden i Ellinge Kohave er ideel for naturelskere, og med Ellinge Skov som nærmeste nabo er der rig mulighed for gåture, løbeture og na­tu­ro­p­le­vel­ser direkte fra adressen.
Gøgehaven 1 er kort sagt et sommerhus for jer, der drømmer om plads, privatliv og ægte som­mer­hus­char­me i sjældent naturskønne rammer.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken