Lækkert sommerhus ud over det sædvanlige på unikke Gniben…
Der findes sommerhuse - og så findes der steder, der føles helt særlige fra det øjeblik, man drejer ind på grunden. Buskrosevej 10 på Gniben er netop sådan et sted. Midt i den smukke og rå natur på Sjællands Odde ligger dette gennemførte kvalitetssommerhus, hvor hver eneste detalje er gennemtænkt. Oprindeligt opført i 1981, men i 2023 totalt om- og tilbygget med kompromisløs sans for kvalitet, æstetik og funktionalitet. Resultatet er intet mindre end et hus, der fremstår som nyt.
Her er alt skabt med respekt for den skandinaviske sommerhusdrøm - lyse materialer, varme naturtoner og en stilren elegance, hvor der ganske enkelt ikke er sparet på noget. Nye vinduer (enkelte fra 2009 -resten fra 2023), nyt tag, nye gulve, vægge, elinstallationer, badeværelser og et eksklusivt køkken - ja, alt er udført med sikre valg i de bedste materialer i 2023 og med en kvalitet, man både ser og mærker, Huset ligger på en fantastisk kuperet naturgrund, præcis som man drømmer om på Odden. Her vokser lyngen mellem fyrretræerne, rådyrene går ofte forbi, og fasaner og fuglesang bliver en naturlig del af hverdagen. Terrasserne smyger sig smukt omkring huset og skaber små opholdsrum med både læ og sol dagen igennem. Uanset om morgenkaffen nydes i de første solstråler eller aftensolen ønskes helt tæt på, findes her altid det perfekte sted at slå sig ned.
Efter en tur til stranden - som ligger blot få hundrede meter væk - venter udebadet med både koldt og varmt vand. Den perfekte afslutning på en sommerdag ved Kattegat. Fra terrassen er der direkte adgang til det store anneks på 16 m², som er elegant integreret med et udhus på 14 m² og en carport på yderligere 14 m². Her er plads til både gæster, hobbyer og sommerlivets praktiske sider. Her er selvfølgelig ladestik til el-bilen.
Ankomsten starter i fint vindfang med plads til overtøj, gummistøvler og hverdagens nødvendigheder samt et hyggeligt viktualierum. Herfra åbner huset sig op med entré, et stort og elegant badeværelse med separat bruseniche og integreret vaskemaskine samt et godt soveværelse. Husets absolutte hjerte er uden tvivl det store opholdsrum - en imponerende stue i åben forbindelse med det eksklusive HTH-køkken. Her er materialevalg, loftbelysning, hvidevarer og detaljer nøje udvalgt for at skabe en helstøbt oplevelse. Det er et rum skabt til samvær. Til lange middage, gode grin, varme stunder foran brændeovnen og udsigt til naturen året rundt. De mange ovenlysvinduer inviterer dagslyset helt ind og skaber en særlig rolig atmosfære, hvor inde og ude smelter sammen. Fra stuen er der flere udgange til terrassen og rigelig plads til både spiseafdeling og hyggelige sofahjørner. Arkitekten har oprindeligt tænkt mulighed for et ekstra værelse i stuen - en fleksibilitet, som næste ejer nemt kan vælge at etablere. Nuværende ejer har prioriteret den store, åbne stueoplevelse. Videre fra opholdsrummet findes et stort og indbydende soveværelse samt et smagfuldt gæstetoilet udført i samme eksklusive stil som husets hovedbadeværelse. Annekset er ligeledes indrettet med et stort soveværelse og egen direkte adgang til terrassen - perfekt til overnattende gæster eller familiens teenagere.
Buskrosevej ligger tæt ved Kattegat og de helt særlige naturoplevelser, som gør Gniben og Sjællands Odde til noget ganske unikt. Her mærker man havet, vinden og stilheden. I 2026 etableres desuden en ny badebro i området, så turen til en morgendukkert i Kattegat bliver endnu lettere. Odden er kendt for sin særlige kombination af barsk natur og hyggeligt sommerliv. Her findes kilometervis af kyststrækninger, fantastiske strande og storslåede landskaber året rundt. Sommeren emmer af liv, isvafler, strandture og lange lyse aftener - mens efterår og vinter inviterer til ro, gåture langs vandet og varme stunder foran brændeovnen. Området er en del af Geopark Odsherred - et helt særligt naturområde skabt af istiden med udsigtspunkter, vandreruter, bakkelandskaber og oplevelser for både store og små.
Kører man få kilometer til havnebyen på Odden, mødes man af stemningsfuldt havnemiljø med små restauranter, hyggelige spisesteder, lystbådehavn og kulturelle oplevelser ved Auktionshuset i Havnebyen. Her er også mulighed for bådplads og maritim stemning hele sommeren. Hverdagen bliver nem med stor SuperBrugs i området, lokale gårdbutikker og ikke mindst hyggelige stop som Birkemosegård med økologiske råvarer og godt lokalt liv.
Og når familien samles, venter endnu flere oplevelser i Odsherred: en dag fyldt med grin i Sommerland Sjælland, eksotiske dyr i Odsherred Zoo Rescue eller historiske og gastronomiske oplevelser ved Dragsholm Slot. Her er ganske enkelt skønt hele året rundt. Et sted med fred og ro. Natur, nærvær og kvalitet. Et sted, hvor skuldrene sænker sig, og sommerhuslivet leves præcis, som det skal. Velkommen til Buskrosevej 10 - velkommen til det særlige Sjællands Odde…