Fremvisning
Book en fremvisning

Svalevej 2, Overby Lyng4583 Sjællands Odde

Sommerhus

6/4 rum
99 m²
2.795.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
45701274
Boligareal
99 m²
Vægtet areal
77 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
2.868 m²
Antal etager
1
Byggeår
1962
Liggetid
2 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
3.039 kr.
Pris/m²
36.299 kr.
Pris
2.795.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
140.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
15.296 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
12.136 kr.

Velkommen til Odsherred...

Arkitektens eget sommerhus - en sjælden perle på Sjællands Odde

Nogle sommerhuse har noget særligt over sig. Dette er et af dem. Tegnet som arkitektens eget sommerhus i 1962 og opført med en enkel, tidløs arkitektur, hvor funktionalitet, lys og materialer går op i en højere enhed. Her er den originale idé bevaret og samtidig nænsomt opdateret med moderne komfort af nuværende ejer.

Ejendommen rummer i alt 99 veludnyttede kvadratmeter, fordelt på 62 m² hovedhus og et 37 m² stort anneks, som sammen bindes elegant sammen af en stor, solrig terrasse. Resultatet er en fantastisk ramme om både familieliv, gæster og flere generationer under samme tag - uden at gå på kompromis med privatlivet. Den 2.868 m² store grund er noget helt særligt. Her får du følelsen af at have din egen lille naturpark. Den ene halvdel er en skøn, skovagtig bevoksning med egne stier, mens den anden åbner sig mod det fredede stendige og de åbne marker. Beliggenheden er fuldstændig ugeneret - uden indkig - og her hersker en ro, som er svær at finde.

Indenfor mødes du af et sommerhus med masser af karakter. Smukke plankegulve, træbeklædte vægge og lofter skaber den autentiske som­mer­hus­stem­ning, mens de mange originale detaljer vidner om den gennemtænkte arkitektur. De elegante, indbyggede skabsløsninger i værelserne er både praktiske og en del af husets særlige identitet. Det stilrene køkken er opdateret i en enkel nordisk stil med flotte materialer, og badeværelset er ligeledes moderniseret med et rent og tidløst udtryk, der passer perfekt til husets arkitektur. Fra køkkenet er der direkte adgang til den store terrasse, som bliver det naturlige samlingspunkt gennem hele sommeren. Den hyggelige stue ligger et par trin lavere end resten af huset og skaber en fin opdeling af rummene. Herfra er der udsigt til haven, og brændeovnen bidrager til den helt særlige stemning på kølige aftener. Annekset fungerer som et selvstændigt lille gæstehus med egen stue, to værelser og toilet, hvilket giver ideelle muligheder for overnattende familie, teenagere eller hjemmekontor.

Den helt ugenerte beliggenhed kombineret med den meget store grund på Svalevej 2 i Overby Lyng gør beliggenheden til en meget eftertragtet på Sjællands Odde. Her er der kun en kort gåtur til Sejerøbugtens skønne sandstrand og det klare badevand, mens naturen og stilheden omgiver ejendommen fra alle sider. Samtidig er der blot en hyggelig cykeltur til den charmerende Havnebyen, som summer af liv i sommerhalvåret. Her finder du den hyggelige havn med friske fisk direkte fra den populære fiskehandler, gode caféer og restauranter samt den stemningsfulde havn, hvor is, kaffe og maritime oplevelser går hånd i hånd. Havnebyen er et naturligt samlingspunkt med autentisk havnemiljø, røgeri, lystbåde, arrangementer og en helt særlig atmosfære, som gør området til et af Sjællands Oddes mest attraktive udflugtsmål.

Dette er ikke blot et sommerhus - det er et arkitektonisk fristed, hvor natur, privatliv og gennemtænkt design smelter sammen. En sjælden mulighed for at erhverve en ejendom med sjæl, historie og en beliggenhed, der er næsten umulig at finde magen til.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken