Kaldred Feriebys ”Planetkvarter” et er dejligt og naturskønt område, med stisystemer til hyggelige gåture, rekreative grønne områder til leg og hygge. Baghaven støder lige op til søen, hvor en atmosfære af ro og idyl sænker sig over dig, som balsam til krop og sjæl, imens I nyder udsigten over vandet til et glas køligt Rosé en sommeraften.
Fritidshuset tilbyder et veludnyttet boligareal på 74 kvm, fordelt som følgende: Entré – Charmerende stuealrum med sofalounge, spiseplads, pilleovn, varmepumpe, stort vinduesparti med dobbelte døre ud til terrassen, stuen er i direkte forbindelse til det åbne køkken fra år 2025, alt i alt hele husets hjerte, hvor I kan komme hinanden ved og nyde hinandens selskab – 2 værelser med skabe – mellemgang med vaskemaskine – Badeværelse med bruseniche, væghængt toilet og skuffearrangement.
Grunden er på 1.483 kvm med en yderst velanlagt og snorrelige have, græsplæne, buske, træer og omgrænset af et levende grønt hegn, hvor her er åbnet op ned til søen, så udsigten over vandet inddrages i haven. Her er altid muligt at finde en hyggekrog, skygge, ly for sommerregnen eller et sted til solvognen en skøn sommerdag, da terrasserne smyger som huset, så udelivet rigtig kan nydes.
Medfølgende er en carport med integreret udhus samt 2 ekstra udhuse, så her er god plads til opbevaring af cykler, haveredskaber, paddleboards, vinteropbevaring mv.
Kaldred Ferieby er et ældre udbygget sommerhusområde, is, snolder og dejlig mad kan købes ved grill-Perlen, hobbyfiskeren kan fange Stør i Kaldredgårdens Put & Take sø, piloten kan flyve svævefly fra Kaldred flyveplads og her kan købes ind 2-3 km væk i Eskebjerg. Gode offentlige busforbindelser, til de større byer Kalundborg og Holbæk.
Det fredede naturreservat Vesterlyng byder på en, af landets bedste sandbadestrande ”Den Danske Riviera”, særpræget natur med en spændende flora og fritgående græssende kreaturer. Ligesom den idylliske og maritime havneby Havnsø også er et besøg værd, her er både is-hus, købmand, sejl-, båd- og dykkerklubber, lystbådehavn med færgeforbindelse til Sejerø og Nekselø.