Åbent hus (kræver tilmelding)
26. maj kl 09.30 - 15.30

Hagevej 1, Nr. Fjand6990 Ulfborg

Sommerhus

3/2 rum
54 m²
745.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
61304697
Boligareal
54 m²
Vægtet areal
62 m²
Rum/værelser
3/2
Grundareal
1.213 m²
Antal etager
1
Byggeår
1969
Liggetid
2 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
883 kr.
Pris/m²
12.016 kr.
Pris
745.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
40.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
4.189 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
3.341 kr.

Charmerende fristed i Nr. Fjand

Her får I et hyggeligt og velholdt fritidshus i Nr. Fjand, placeret mellem hav og fjord på en dejlig lukket grund. Huset har en ægte som­mer­hus­stem­ning både ude og inde, og særligt den store sydvendte træterrasse skaber et skønt uderum med plads til ferieliv, afslapning og hyggelige aftener under lyskæderne.

Fritidshuset er opført i sortmalet træ med hvide vinduer og tagpap fra 2012. Indenfor mødes I af en indretning med entré, køkken i åben forbindelse med opholdsstuen samt to værelser og badeværelse med brus. Opholdsstuen har fyrretræsgulv, godt lysindfald og direkte udgang til den store træterrasse mod syd, hvor der også er en overdækket del. Her er der god plads til både spiseplads, loungemøbler og det udeliv, som hører sommerhuset til.

Terrassen og udemiljøet er et af husets klare plusser. Her er vildmarksbad, lyskæder og en afslappet stemning, der passer godt til fri­tids­hus­li­vet. Til ejendommen hører desuden to udhuse, hvoraf det ene er indrettet som værksted, mens det andet giver forskellige an­ven­del­ses­mu­lig­he­der.

Beliggenheden i Nr. Fjand er oplagt for jer, der gerne vil være tæt på både natur, vand og lokale oplevelser. Området byder på jollehavn, og ved Helmklink Havn er der et dejligt sted at slå sig ned, særligt på dage hvor det blæser lidt rigeligt ved Vesterhavet. Både Vesterhavet, Nissum Fjord og Husby Klitplantage kan nås inden for gåafstand.

I nærområdet finder I også flere gode udflugtsmål. Ca. 500 meter fra sommerhuset ligger Fjand Gårdbutik med kaffe, hjemmebagt kage og frokost, mens den velbesøgte Vores Franske Vinbar ligger ca. 800 meter væk med udsigt over klitterne. Der er cykelsti til den lille fiskerby Thorsminde med ind­købs­mu­lig­he­der og spisesteder samt til Sdr. Nissum, hvor Dagli’Brugsen ligger i cykelafstand. I Sdr. Nissum finder I desuden Multihallen, som blandt andet tilbyder fitness uden medlemskab via adgangsbrik fra Dagli’Brugsen.

Vil I lidt længere omkring, ligger Søndervig og Lalandia ca. 22 km væk, så der er også gode muligheder for både badeland, aktiviteter, butikker og spisesteder inden for overskuelig afstand.

Alt i alt et velholdt fritidshus med en dejlig lukket grund, en skøn sydvendt terrasse og en placering midt mellem nogle af områdets mest efterspurgte na­tu­ro­p­le­vel­ser.

Fritidshuset er ikke tilmeldt.
Hvis sommerhuset ønskes udlejet, eller er du blot nysgerrig på, hvad huset kan indbringe i udlejning, kontakt da EDC Ulfborg.
Vi opfordrer altid til, at ud­lej­nings­bud­get­tet følges op med en uforpligtende dialog med Feriepartner, så dine ønsker for udlejning kan tilpasses budgettet.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken