Fremvisning
Book en fremvisning

Gråandevej 3, Klitlund9982 Ålbæk

Sommerhus

4/3 rum
82 m²
3.495.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
99905788
Boligareal
82 m²
Vægtet areal
86 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
2.655 m²
Antal etager
1
Byggeår
1971
Ombygget
2013
Liggetid
2 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
2.392 kr.
Pris/m²
40.640 kr.
Pris
3.495.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
175.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
19.029 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
15.105 kr.

Sjæl, charme og natur i særklasse tæt ved stranden i Klitlund

På en lille blind vej med blot seks ejendomme finder du dette særdeles charmerende og velholdte fritidshus, smukt beliggende i det attraktive som­mer­hu­s­om­rå­de Klitlund nord for Ålbæk. Her bor du kun få hundrede meter fra den brede og børnevenlige sandstrand, og fra terrassen foran huset kan du tydeligt høre havets brusen. Området er kendt for sin fredelige atmosfære, den uspolerede natur og stranden, som selv i højsæsonen opleves rolig og langt mindre besøgt end mange andre steder langs kysten.

Ejendommen ligger på en skøn naturgrund omgivet af klitter, marehalm og varieret beplantning, som skaber en helt særlig stemning omkring huset. Fra både grund og terrasse er der kig til det ka­rak­te­ri­sti­ske klitlandskab, og overalt mærker man nærheden til naturen. Her er der skabt de perfekte rammer for afslapning og udeliv med blandt andet bålplads, shelter og udebruser, som inviterer til hyggelige sommerdage og lange aftener under åben himmel.

Det oprindelige sommerhus er opført i 1970'erne med en moderne og fremsynet planløsning, som fortsat fungerer særdeles godt i dag. For omkring 10 år siden gennemgik ejendommen en omfattende ombygning og modernisering tegnet af den anerkendte Ska­gens­ar­ki­tekt Mogens Kassow. Resultatet er et fritidshus, hvor den klassiske som­mer­hus­stem­ning er bevaret, samtidig med at komfort og kvalitet er løftet til et højt niveau.

Indvendigt byder huset på en særdeles velfungerende planløsning med fokus på lys, rummelighed og hyggelige opholdsrum. Man bydes velkommen i den store entré med va­ske­fa­ci­li­te­ter og trappe til husets hyggelige hems. Herfra er der adgang til en mindre fordelingsgang, som leder videre til husets tre gode soveværelser samt et flot og moderniseret badeværelse.

Husets naturlige samlingspunkt er den imponerende opholdsstue med loft til kip, store vinduespartier og et fantastisk lysindfald. Her er god plads til både spiseafdeling og sofagruppe, mens den nyere brændeovn skaber varme og hygge på årets køligere dage. Fra stuen er der direkte udgang til den store sydvendte terrasse, hvor solen kan nydes dagen igennem, og hvor lyden af havet danner den perfekte kulisse for sommerlivet.

Køkkenet ligger i åben forbindelse med opholdsrummet og fremstår moderne og indbydende med et stilrent KVIK-køkken fra 2018, som passer perfekt til husets lyse og afslappede atmosfære.

Som en ekstra bonus rummer ejendommen en hyggelig hems, der giver ekstra sovepladser eller et oplagt fristed for børn og børnebørn.

Til ejendommen hører desuden et charmerende anneks med eget toilet, hvilket giver ideelle rammer for overnattende gæster eller familiens teenagere. Herudover medfølger andel i fællesarealer, som bidrager til områdets åbne og naturskønne karakter.

Fra ejendommen er der gåafstand til den hyggelige havneby Ålbæk, hvor du finder gode ind­købs­mu­lig­he­der, restauranter, caféer og spe­ci­al­bu­tik­ker. Den stemningsfulde lystbådehavn er et naturligt samlingspunkt året rundt og byder blandt andet på populære vin­ter­ba­de­fa­ci­li­te­ter. Samtidig er der gode tog­for­bin­del­ser til både Skagen og Frederikshavn, ligesom områdets veludbyggede cykelstinettet gør det nemt at opleve kysten, naturen og de mange attraktioner i området. Den naturskønt beliggende golfbane Hvide Klit ligger desuden blot få minutters kørsel fra ejendommen.

Her får du en sjældent udbudt kombination af naturskøn beliggenhed, høj kvalitet og ægte som­mer­hus­stem­ning. Et fristed, hvor du kan vågne til fuglesang, nyde udsigten til klitterne, høre havets brusen fra terrassen og opleve den særlige ro, som kun findes få steder langs den danske kyst.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken