Vil I bo i første parket til skøn natur og med udsigt over enge med skoven som baggrund, se med, når rådyrene kælver og høre fuglefløjt og gøgens kukken - og er I vilde med tressernes stramme arkitektur med gule sten i kontrast til sort træværk, ja, så har I måske fundet jeres næste bolig.
Denne skønne villa har en fuldstændig unik beliggenhed med gåafstand til Jægersborg Hegn, Trørød Torv og Rundforbi Stadion med svømmehal, tennishal, fodboldbaner m.m., og på cykel nås nemt både Trørødskolen, børneinstitutioner og Nærum Gymnasium. Vejen er rig på børnefamilier, så legekammerater mangler man ikke. Villaens 348 etagemeter (inkl. 32 kvm garage i kælderplanet, der let kan inddrages) rummer den store familie fra børnene kommer til verden, til de flytter hjemmefra - med udslusning via den store underetage/teenageafdeling. Med 3 nye, lækre badeværelser samt et gæstetoilet kommer man hurtigt ud af døren om morgenen.
I stueplan forefindes: Præsentabel entré med flot egetræstrappe til underetagen og adgang til gæstetoilet. Skønt stort køkken/alrum med elementer fra eksklusive Poggenpohl og med keramiske bordplader. Køkkenet er indrettet med en stor kogeø, der også rummer spiseplads til 6, og har naturligvis alt i hvidevarer fra Miele og Siemens samt en stor quooker. Hertil spiseafdeling, der let kan udvides med virkelig god plads til den store familie ved at udnytte "relaxafdelingen", der til daglig kan rumme en daybed eller et hygggeligt læsehjørne. Fra køkken/alrum er der 2 udgange til et pragtfuldt poolmiljø med opvarmet saltvandspool og både åbne og overdækkede arealer - ialt ca. 150 kvm med smukke belægninger i sandstone. Køkken/alrum har endvidere åben forbindelse til opholdsstue med udgang til en skøn hævet terrasse med fabelagtig udsigt - en udsigt man i øvrigt har fra alle rum i stueplanet via store panoramavinduer, der bringer naturen helt ind i boligen. Fra relaxafdelingen er der adgang til to gode værelser og til nyt lækkert brusebadeværelse. Endvidere forældreafdeling med soveværelse og eget badeværelse.
I underetagen (ikke registreret som beboelse) forefindes: daglig indgang med masser af skabe, fitness rum, meget stort værelse med walk-in, bryggers/vaskerum med skabe og varmepumpe (luft til vand) samt blødtvandsanlæg, stort nyt badeværelse, dobbeltværelse med opholds- og soveafdeling og walk-in. Sluttelig forefindes et viktualierum/vinkælder samt en garage på 32 kvm med elport, som let kan inddrages (dør ind til boligen).
Huset er indenfor de seneste år fuldstændig istandsat med nye udvendige træbeklædninger med superwood (efterisoleret), 3-lags energiruder næsten overalt, massive sildebensparketgulve med gulvvarme i hele stueplanet og storformatklinker i underetage - ligeledes med gulvvarme. Alle vand- og varmerør er fornyet, varmeinstallation er ændret til varmepumpe, elinstallationen er eftergået/suppleret bl.a. med 22 kW lader