Ejendommen er beliggende i et attraktivt og velfungerende område på Bornholm, i kort afstand til både campusmiljøet og Åvangsskolen. Området er kendetegnet ved en rolig og tryg atmosfære, hvor grønne omgivelser og gode stisystemer skaber ideelle rammer for både børnefamilier, studerende og seniorer.
Det nærliggende Campus Bornholm bidrager med liv og dynamik i hverdagen og gør området særligt attraktivt for unge og uddannelsessøgende, mens Åvangsskolen og de omkringliggende pasnings- og fritidstilbud understøtter et stærkt lokalmiljø for familier. Samtidig er der nem adgang til indkøb, offentlig transport og idrætsfaciliteter, hvilket gør hverdagen både praktisk og bekvem.
Nuværende ejer har gennemført en gennemgribende renovering af ejendommen, så boligen i dag fremstår indflytningsklar og med en skarp, moderne finish. Her er der kælet for detaljerne, og huset står klar til at danne rammen om en ny families hverdag, minder og liv.
Grunden byder velkommen med en flot indkørsel anlagt i store brosten, som fører direkte til en rummelig garage med tilhørende værksted. I forlængelse heraf har ejer etableret en praktisk overdækning til cykelparkering. Haven folder sig smukt ud med en overskuelig græsplæne, et hyggeligt hjørne med højbede og en afskærmning af et nyere, elegant hegn, der skaber både ro og privatliv.
For enden af haven venter en dejlig, proppet træterrasse samt drivhus/orangeri - et oplagt samlingspunkt, hvor udesæsonen kan forlænges, og hvor man kan nyde aftenerne, også når duggen så småt begynder at falde. En virkelig skøn og velanlagt grund med plads til både leg, afslapning og fællesskab.
Ejendommen fremstår særdeles velholdt og i en pæn, moderne stil med rødt tegltag, hvidpudsede facader og nyere hvide energivinduer, der fuldender det harmoniske helhedsindtryk.
Ejendommen indeholder bl.a.: Flot hall-lignende entré med gulvvarme og ovenlysvinduer som giver et skønt lys. Fordelingsgang i forbindelse med entré med gulvvarme og nedgang til kælderen. Stort soveværelse. Flot og lys vinkelstue med gulvvarme og udgang til terrassen. Åbent fra stuen, ligger det store U-formet køkken med skønt lysindfald fra ovenlysvinduer. Værelse i forlængelse af køkkenet. Stort brusebadeværelse med Grohe Smart Control, væghængt toilet og gulvvarme. Gæstetoilet med håndvask og gulvvarme. Hverdagsentré, pt. indrettet som hjemmeklinik med håndvask. Kan evt. laves til værelse.
Kælderen, der også har udvendig adgang, som sælger bruger som hverdagsentré indeholder: Stort renoveret kælderrum, indrettet som bryggers med mange indbygget skabe, flisegulv, luft til luft varmepumpe samt installationer til vaskemaskine og tørretumbler. Trapperum med vindeltrappe til stueetagen. Stort disponibelt rum med vindue og varmekilde, kan opdeles til to disponible rum. Pænt badeværelse med brusehjørne, toilet, håndvaskarrangement og gulvvarme. Lille teknikum med gulvvarmestyring.
Leder I efter en renoveret og indflytningsklar 1-plans villa med garage, god kælder og god central beliggenhed? Ring til EDC BornholmerBo for en fremvisning.