På Hvedevænget finder du denne charmerende murermestervilla fra 1937
En bolig med sjæl, funktionalitet og beliggenheden er samtidig ideel. Du bosætter dig tæt på centrum, hvor du kan lægge vejen forbi caféer, butikker og mange andre tilbud. En kort cykeltur tager dig desuden til Herlufsholmskoven, når du trænger til en pause i naturskønne omgivelser. Derudover har du indkøbsmuligheder, dagtilbud og skoler lige ved hånden, da disse nås på en gå- eller cykeltur.
Ved ankomst mødes du af en klassisk rød facadesten og rødt tegltag.
Indeholder: Indbydende entré, der fører videre ind i boligens hjerte – det lyse stue-alrum-miljø. Her er der plads til både spisebord og hyggelige stunder med familie og venner. Køkkenet finder du ligeledes i stueplan sammen med et godt soveværelse og et lyst badeværelse med bruseniche.
Fra entréen fører trappen op til førstesalen, der består af tre gode værelser, og heroppe er der en skøn fornemmelse af ro og udsigt over det grønne nabolag.
Kælderen der er højloftet og meget anvendelig. Den byder på et vaskerum, et ekstra badeværelse samt flere disponible rum, der kan bruges til opbevaring, hobbyrum, teenageafdeling eller hjemmekontor. Der er altså hele tre mulighedsrige etager, som du kan indrette dig på.
Kælderen har egen indgang og den opleves som en naturlig og anvendelig del af boligen.
Omfangsdræn samt dræn under huset bidrager samtidig til ekstra tryghed.
Udenfor venter en hyggelig have med terrassemiljøer, blomstrende beplantning og et charmerende udhus, der har egen terrasse. Dermed er der god plads til afslapning, leg og udeliv i private rammer, og ejendommen suppleres af en garage og et tilknyttet skur.
Her overtager du således en bolig med klassisk charme, mange indretningsmuligheder og en god beliggenhed, som egner sig perfekt til dig, der ønsker nærhed til byen, naturen og en hjemlig atmosfære.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk