Når arkitektur bliver en oplevelse. De fleste huse er firkantede. Det her valgte en helt anden vej.
Velkommen til en bolig, hvor den markante ottekantede arkitektur ikke blot skaber et unikt udtryk udefra - men også nogle helt fantastiske rum indeni. Her er tænkt anderledes, bygget kompromisløst og skabt et hjem, som skiller sig ud på den helt rigtige måde. Allerede når du træder ind, fornemmer du, at det her ikke er et typehus.
Husets naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken/alrum, hvor loftet rejser sig helt til kip og samles i en markant spids højt over rummet. Lyset strømmer ind ovenfra, himlen bliver en del af indretningen, og rumfornemmelsen er ganske enkelt imponerende. Det er et af de rum, der får gæsterne til helt automatisk at kigge op og sige: "Hold da op..."
Køkken/alrummet glider naturligt videre til den store opholdsstue, hvor store vinduespartier og skydedøren mod terrassen inviterer haven og udsigten til de åbne marker indenfor. Her skifter landskabet karakter med årstiderne, mens aftensolen finder vej ind gennem vinduerne.
Boligen er indrettet med en planløsning, der fungerer præcis så godt, som den ser ud.
Forældreafdelingen ligger privat med et stort soveværelse, walk-in-closet og et lækkert flisebadeværelse med både spabad og bruseniche - en lille wellnessafdeling, som hurtigt bliver et af dagens foretrukne opholdssteder.
I den modsatte ende af huset finder familiens øvrige medlemmer deres egen afdeling med fire regulære og rummelige værelser, endnu et flot flisebadeværelse samt god plads til både børn, teenagere, hjemmekontor eller gæster. Ved køkkenet ligger et praktisk depotrum, og entréen byder velkommen med god plads til hverdagens overtøj og sko.
Selv garagen er tænkt anderledes. Den ottekantede garage følger husets arkitektur og fremstår som en naturlig forlængelse af boligen. Med el-port og en indretning, der i dag fungerer som kombineret bryggers, depot og hyggeligt opholdsrum, åbner den op for langt flere muligheder end blot parkering. Her kan hobbyerne få plads, teenageren kan få sit eget frirum, eller den selvstændige kan indrette værksted eller atelier. Ejendommen er opført i 2006 med fokus på kvalitet hele vejen rundt. Materialevalgene er gedigne, detaljerne gennemtænkte, og huset fremstår med en vedligeholdelsesstandard, der gør én ting meget nem: Du kan flytte direkte ind.
Beliggenheden matcher resten af oplevelsen. På en lille lukket vej i et roligt kvarter i Mern kan børnene trygt lege på vejen, mens de voksne nyder stilheden og udsigten over de åbne marker mod syd. Her får du landsbyens fredelige atmosfære kombineret med en moderne bolig, hvor både lys, plads og arkitektur spiller hovedrollerne.
Nogle boliger imponerer med størrelsen. Andre med beliggenheden. Denne gør begge dele - og lægger en arkitektur oveni, som gør den til noget helt særligt.