I naturskønne omgivelser på vejen ned mod Søgård Sø og skov finder du denne særdeles velholdte og indflytningsklare villa. Her får du en harmonisk bolig, hvor både inde- og udeliv går op i en højere enhed, og hvor naturen nærmest ligger lige uden for døren.
Ejendommen fremstår flot med vandskurede, hvidmalede facader, harmoniske trævinduer og nyere træ-/alu vinduer og terrassedør fra ca. 2015 i stuen mod vest, samt eternittag. Indvendigt mødes du af en lys og indbydende atmosfære, hvor de mange store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald i hele boligen. Siden 2012 har nuværende ejer løbende moderniseret og renoveret boligen med sans for både kvalitet og tidløst design.
Boligens planløsning byder på et praktisk bryggers med klinkegulv, gipsloft, plads til vaskefaciliteter samt et Vaillant naturgasfyr fra ca. 2024. Herfra er der adgang til det elegante køkken, som blev renoveret i 2015. Køkkenet fremstår lyst og moderne med gulvvarme under de lyse klinker, hvide elementer og kvalitets-hårde hvidevarer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den hyggelige stue, hvor laminatgulv, lyse lofter og terrassedør til den vestvendte terrasse skaber de perfekte rammer om familiens hverdag og samvær.
Fra den centrale fordelingsgang er der adgang til boligens øvrige rum, herunder et lækkert badeværelse fra 2015 med gulvvarme, spots i loftet, væghængt toilet og bruseniche. Derudover findes et praktisk gæstetoilet, ligeledes moderniseret i 2015 og udstyret med gulvvarme.
Boligen rummer desuden et rummeligt soveværelse med fire indbyggede skabe samt to gode værelser, begge med laminatgulve og dobbelte skabe. Fra det ene værelse er der direkte adgang til haven.
Udendørs får du en carport med tilhørende redskabsrum samt en velanlagt og velplejet have, der indbyder til afslapning og hyggelige stunder under åben himmel. Carport på 26 kvm. med tilhørende redskabsrum.
Søgård er et attraktivt lokalsamfund, hvor du kommer til at bo blandt gode og stabile naboer i alle aldre. Området er særligt kendt for den smukke natur omkring søen og skoven, hvor Hjertestien og de mange stier giver optimale muligheder for gå-, løbe- og cykelture året rundt.
Byen byder på både friskole, børnehave, multihus og et aktivt foreningsliv, ligesom der er gode busforbindelser til blandt andet Kliplev, Aabenraa, Flensborg og Kruså/Padborg. Motorvejen nås på få minutter, hvilket giver nem adgang mod både Sønderborg, Als samt resten af landet. Fra Kliplev er der togforbindelser videre ud i regionen, og her finder du også indkøbsmuligheder i LokalBrugsen samt et aktivt fritidsliv omkring Kliplev Fritidscenter.
Fra boligen når du Aabenraa, Sønderborg og Flensborg på blot cirka 15 minutter i bil – en ideel beliggenhed for dig, der ønsker fredelige omgivelser uden at gå på kompromis med hverdagens bekvemmeligheder.