Centralt i Jegerup bydes du velkommen til Engkær 20, som er en rummelig villa, hvor der er god plads til den store familie, og hvor hverdagen kan leves i trygge og funktionelle rammer.
Her får du en bolig med hele 201 m² i stueplan samt en god kælder på 58 m², så der er plads til både familieliv, opbevaring og hobby. Indenfor mødes du af en planløsning, der er særligt velegnet til børnefamilien. Entréen leder videre til en fordelingsgang, hvorfra der er adgang til flere af værelserne. I alt rummer villaen seks gode værelser, hvilket giver fine muligheder for både børneværelser, soveværelse, kontor eller gæsteværelse. Hertil kommer både et mindre badeværelse og et stort WC, som kræver en renovering så dette kan blive familiens store badeværelse, så hverdagen glider nemmere for familien. Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store køkkenalrum, som ligger i åben forbindelse med stuen. Køkkenet fremstår moderne med gråt inventar, god bordplads og en stor køkkenø, hvor familien kan samles om madlavning og hverdagens små samtaler. I forlængelse heraf er der god plads til spiseafdeling, mens stuen indbyder til afslapning og hyggelige aftener. Brændeovnen skaber varme og stemning, og fra opholdsrummet er der direkte udgang til terrassen. Kælderen byder på flere disponible rum, som giver ekstra anvendelig plads til opbevaring, hobby eller praktiske formål.
Udenfor fortsætter de gode rammer med både carport og garage, så der er plads til biler, cykler og værktøj.
Haven er anlagt, så den er nem at holde i hverdagen, og den store terrasse giver rig mulighed for at nyde sommeren. Her er også plads til både leg, drivhus og hyggelige stunder omkring bålfadet.
Jegerup er en lille landsby beliggende ca. 4 km. fra Vojens. I byen har de et rigtig godt sammenhold og mange fælles aktiviteter. I byen er der også et stort multihus Egehuset – her er der mulighed for at dyrke mange former for fritidsinteresser og deltage i forskellige sociale arrangementer.