Du bydes hermed velkommen til denne charmerende og særdeles velholdte ejendom, hvor landlig idyl og moderne komfort går hånd i hånd. Her får du en indflytningsklar ejendom med masser af plads, både inde og ude, perfekt til den store familie eller dig, der drømmer om dyrehold og god plads omkring dig.
Stuehuset giver dig ikke mindre end hele 310 veludnyttede kvadratmeter, fordelt på en gennemtænkt planløsning. Allerede ved ankomsten mødes du af en indbydende og rummelig hall, og bevæger du dig videre finder du hjertet i boligen, som er det store rummelige køkkenalrum med køkkenø, som naturligt samler familien - tilmed får du også et uundværligt viktualierum. Herfra er der videre adgang til flere hyggelige stuer, hvor lyset strømmer ind gennem de sprossede vinduespartier og skaber en varm og indbydende atmosfære. Stueplan byder desuden på et værelse og et kontor, samt to badeværelser. Derudover har du et praktisk bryggers og fyrrum. Bevæger du dig op ad trappen til 1. salen finder du en rummelig repos, der kan indrettes til en ekstra stue. Videre er tre gode værelser, et soveværelse, walk-in-closet og et lyst badeværelse.
Udendørs venter en skøn og velholdt have, der indbyder til at gå på opdagelse i. På den hyggelige terrasse kan du få fuld nydelse af sommeren og udsigten over den tilhørende jord.
Der et jordtilhørende på hele ca. 1,5 ha jord, der giver rig mulighed for dyrehold, hvis dette ønskes.
Ejendommen byder desuden på en stor staldbygning på 261 m², samt en yderligere udhusbygning på 100 m² - ideelt til hobby eller opbevaring. I staldbygningen er der 6 bokse og mulighed for løsdrift, hvis dette ønskes. Endvidere kan du tage en skøn ridetur ud i naturen på de omkringliggende ridestier.
Arrild er en hyggelig landsby i naturskønne omgivelser tæt på Toftlund, hvor du har adgang til indkøb, skole og fritidsaktiviteter. Her får du roen fra landet kombineret med hverdagens nødvendigheder inden for kort afstand. Dertil kan det nævnes at skolebussen til skolerne i både Branderup og Toftlund gør stop lige uden for døren, så børnene nemt kan komme i skole.
En ejendom med sjæl, kvalitet og masser af muligheder, som bare skal opleves.