På Sløvingevej 17 i Ny Højen får I en særdeles velholdt og veldisponeret 1-plans villa på 190 m², hvor kvalitet og funktionalitet går hånd i hånd. Boligen er opført i kvalitetsmaterialer og fremstår gennemført overalt, samtidig med at planløsningen er nøje indrettet til familielivet med en klar opdeling mellem børne-/teenageafdeling og en separat forældreafdeling.
Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store køkken/alrum, som danner rammen om hverdagen. Her løfter ovenlysvinduerne rummet markant og tilfører et flot, naturligt lysindfald, der skaber et flot lyst rum. Fra alrummet er der en god og åben forbindelse til både en hyggelig opholdszone med halvmur og videre til den store stue, hvor rummeligheden og de mange vinduespartier skaber et flot lys og en god kontakt til haven.
Boligen er attraktiv for både for børnefamilien og seniorfamilien med sin funktionelle indretning. Børneafdelingen rummer tre gode og regul ære værelser med indbyggede skabe, og er samlet omkring et badeværelse.
I modsatte ende af huset finder man forældreafdelingen med soveværelse med skabsvæg og eget badeværelse samt et ekstra værelse, der oplagt til anvendelse som kontor eller hobbyrum. Fra alrummet er der desuden adgang til et praktisk viktualierum, som giver ekstra opbevaringsplads tæt på køkkenet.
Huset er opført i høj kvalitet med blandt andet gennemmurede konstruktioner og gulvvarme i hele boligen med individuel styring, hvilket bidrager til en behagelig og ensartet komfort i alle rum. Samtidig fremstår boligen ekstremt velholdt - her er der passet godt på tingene.
Udendørs fortsætter de gode kvaliteter. Haven er velanlagt, lukket og nem at holde, med flotte grønne områder, velplacerede bede og flere hyggelige opholdspladser. Her er rig mulighed for både leg, afslapning og gode stunder med familie og venner. Det store og robuste orangeri med el, lys, varme samt vandingsanlæg, tilfører noget helt særligt til ejendommen og fungerer som et ekstra opholdsrum, hvor sæsonen nemt kan forlænges - en virkelig lækker detalje, der fuldender uderummet.
Dertil kommer en 34 m² carport med tilhørende redskabsrum samt en stor, præsentabel indkørsel med god plads til parkering.
Boligen har en dejlig beliggenhed i Højen by. En by i udvikling med aktivt og rigt foreningsliv. Her finder du mange sportsaktiviteter og sociale arrangementer. Fra ejendommen kan du af lukket, asfalteret og belyst stisystem finde vej til vuggestue, børnehave, skole, idrætsfaciliteter, fitness og multihal. Området byder på en pragtfuld natur samtidigt med at der et kort afstand (7 min) til E45.