Præstevænget 8 er en velholdt og rummelig ejendom på 260 etagemeter, der byder på langt mere, end facaden afslører. De 162 m² boligareal fordeler sig over stueplan, en 1. sal og en kælder. I stueplan finder du køkken, stue, spisestue og et hyggeligt "bibliotek" rum der tilsammen skaber en bolig med god flow, varme og masser af personlighed. En gammel bankboks i stuen er én af de detaljer, man ikke glemmer igen, og som med det samme fortæller, at her er en bolig med sjæl og historie.
På 1. sal finder du et rummeligt repos og badeværelse samt to store, lyse værelser, der begge giver god plads til familiens medlemmer — uanset om det er børn eller gæster, der skal have plads.
Kælderen på hele 98 m² er boligens store trumfkort og noget, der sjældent ses af denne størrelse og kvalitet. Med direkte udgang fra kælderplan, eget badeværelse, viktualierum, vaskerum, værksted og to isolerede disponiblerum er der tale om et ekstraareal, der reelt fungerer som en selvstændig etage. Her er plads til det hele - om det er opbevaring, hobbyrum, hjemmekontor eller noget helt fjerde.
Haven er en oase for sig selv. En stemningsfuld havedam danner midtpunkt på den generøse grund, og to store drivhuse giver rigelige muligheder for den haveglade. Fra stueplanen er der direkte udgang til haven, så indendørs- og udendørslivet flyder naturligt sammen igennem hele sommersæsonen. Den store carport giver rigeligt med plads til biler og opbevaring, og et isoleret rum fungerer i dag som motorcykelværksted, men egner sig mindst lige så godt som atelier, træværksted, fitnesslokale eller hvad hjertet nu begærer.
Hejnsvig er en landsby med et stærkt og aktivt fællesskab - og en placering der giver det bedste fra to verdener. Billund ligger ca. 10 km væk og Grindsted ca. 11 km, så både arbejdspladser, indkøb og større byfaciliteter er hurtigt tilgængelige. Og for familier med børn er der særligt godt nyt. Hejnsvig er i fuld gang med at opføre en helt ny skole.