Her får I en solid villa med en overskuelig størrelse og en planløsning, der er nem at gå til – oplagt som første bolig.
Boligen er på 120 kvm. med 21 kvm. kælder samt en 16 kvm. udestue fra 2006, som giver lidt ekstra plads i hverdagen. Huset er opført i 1961 og er løbende forbedret med blandt andet tag fra 2009 med undertag, vinduer fra 2000 og senest en luft til vand-varmepumpe fra 2025, som gør opvarmningen mere tidssvarende og økonomisk. I udestuen er der desuden luft til luft-varmepumpe.
Indretningen er ligetil; entré, køkken med central placering og spiseplads. Stue med plads til både sofa og spisebord, badeværelse med håndklædetørrer, samt flere værelser, herunder soveværelse og mulighed for børneværelse eller hjemmekontor. Der er desuden bryggers og adgang til kælder.
Udestuen fungerer som et ekstra opholdsrum det meste af året, og udenfor får I en lukket have, der er nem at holde – perfekt hvis man ikke ønsker for meget vedligehold. Der er også en mindre overdækket terrasse.
En bolig der giver en god start på boligmarkedet, hvor de større poster allerede er opdateret, og hvor I kan sætte jeres eget præg over tid.
Fakta om ejendommen:
Sælger oplyser at der er el-gulvvarme i følgende rum: Baggang og ved spisepladsen i køkkenet. Derudover er der gulvvarme på badeværelset som varmes op via centralvarmen.
Luft til vandvarmepumpe fra 2025
Betontagstenstag fra 2009
Overdækket arealer på 20 kvm. og 32 kvm. samt udhus på 21 kvm. er ikke registeret på BBR-ejermeddelelsen. Køber er gjort opmærksom på dette og acceptere ligeledes dette.
Området:
Villaen er beliggende i en mindre landsby men som er en yderst velfungerende og meget aktiv samt driftig landsby, hvor der både findes friskole med tilhørende børnehave samt SFO – i øvrigt i kort gåafstand fra villaen. Derudover dagplejere, købmand og et godt aktivt foreningsliv, med noget for enhver smag. I området findes dejligt naturområde tæt ved Gludsted Plantage, hvor der er afmærkede gå/løberuter samt mountainbikeruter, og hvor der i aftenstunden er stor mulighed for at møde/se store flokke af kronvildt.
Afstande til omkringliggende større byer:
6 km. fra Ejstrupholm, hvor der er gode indkøbsmuligheder samt ligeledes offentlig skole m.m. Der går skolebus fra Gludsted til Ejstrupholm. Ca. 10 km. fra Nr. Snede, 17 km. fra Ikast, 19 km. fra Brande, 28 km. fra Herning samt 23 km. fra Silkeborg. Der er kort afstand til motorvej der fører en til Brande og Vejle samt Herning, Silkeborg og Århus. Det giver gode muligheder for bosætning på landet, når der er så gode muligheder for at blive ført til mange byer med jobmuligheder eller hvor man måske allerede har sit job. Super sted for pendlere.
På www.Gludsted-net.dk kan man læse meget mere om byen, hvor man vil få oplevelsen af en rigtig aktiv lille landsby, som er rar at være en del af.