På Brogade 34 i Hou får du en klassisk og rummelig villa midt i Hou med et tilhørende mose-lod.
Huset er opført i 1964 og udvidet med en tilbygning fra 1979, og boligen fremstår overordnet i original stand, hvilket giver en oplagt mulighed for enten at flytte ind, som det er, eller løbende sætte sit eget præg. Der er spændende og sjove oprindelige detaljer.
Boligen rummer 146 m² og byder på en planløsning, der fungerer godt til både familie, par og førstegangskøbere. Du bydes velkommen i en entré, som fører videre ud i en fordelingsgang, så rummene bindes praktisk sammen.
Køkkenet ligger lige ved siden af den ene stue, så det er oplagt at lave et åbent køkken/alrum, hvis man kan få sig til at lave det oprindelige snedkerkøkken om.
Huset er lavet med 2 stuer, som centrum. Den ene stue er med brændeovn. Den anden stue ligger lige ved køkkenet. På den ene side af stuerne, ligger der et stort soveværelse med eget toilet og et walk-in-skab. På den anden side af stuerne, ligger der en værelsesafdeling med oprindeligt 3 værelser og et badeværelse. To værelser er lagt sammen til et stort, så i dag, er der 2 værelser i den afdeling.
Der er både stort bryggers og entré samt et praktisk viktualierum. Huset er primært opvarmet med en luft-til-luft-varmepumpe og brændeovn, som supplement.
Til bilen er der carport med tilhørende skur, så både hverdagens praktiske ting og havens redskaber får sin naturlige plads – og dertil også en praktisk overdækning til cyklerne.
Beliggenheden i Hou gør det let at få både ro og nærhed til byens liv. Hou er kendt for sit hyggelige kystmiljø med havn og strandstemning, og her er der gode muligheder for at nyde vandet, tage en badetur eller gå lange ture langs kysten. Samtidig er hverdagens gøremål tæt på, med indkøbsmuligheder i byen, og der er også skole til 6. klasse i området, hvilket gør adressen ekstra attraktiv for børnefamilier. Kort sagt: her får du en bolig med god plads, masser af potentiale og en beliggenhed, der inviterer til et liv tæt på naturen og det gode og nære fællesskab i Hou.