107 boliger til salg i Læsø

Hvis man drømmer om et sted, hvor man kan slå sig ned og bo i et levende og engageret lokalsamfund og have masser af plads og mulighed for jagt, fiskeri m.m., er det ideelt. Hvis man har brug for en tryg og stabil hverdag til at sikre børnene en god opvækst, findes det ikke bedre. Ser­vi­ce­ni­veau­et på øen er højt, og børnepasning og skole prioriteres i særlig grad, så de unge får den bedste ballast, når de skal videre ud i verden.

Vil du vide, hvad din bolig er værd

Indtast din adresse og få overblik over din boligs værdi - nemt og hurtigt

Med et kvikestimat får du nemt og hurtigt en anslået salgsværdi af din bolig. Mægleren foretager vurderingen fra butikken - så kan I altid aftale et besøg med en mere grundig gennemgang af din bolig senere.

Bestil kvikestimat

Postnumre i omegnen af Læsø kommune

Velkommen til Læsø

Læsø er et helt samfund med skole, børnehave, biograf, ældrepleje, lægehus og så videre. Alle funktioner, der er i andre kommuner, er også her, bare mindre og let tilgængeligt og overskueligt. Nærdemokratiet virker, du kan møde din politiker næsten hver dag, eller når det ønskes.

Det er som regel muligt at finde arbejde på Læsø. Specielt håndværkere og personale inden for social- og sund­heds­sek­to­ren er meget efterspurgt. Men den driftige iværksætter vil også møde et område, der har masser af potentiale for den rigtige person.

Der hersker en særlig ånd på øen, hvor man hjælper hinanden og tager fat, når der er brug for det. Læsø er den kommune i Danmark, der har det højeste antal selvstændige i forhold til ind­byg­ger­tal­let. Det er selv­stæn­dig­heds­kul­tu­ren, der præger samfundet.
Læsø er en aktiv ø - De lokale foreninger har gode muligheder og faciliteter, når der tilbydes aktiviteter og oplevelser til børn og unge i alle aldre. Der er tre velfungerende idrætshaller, ridehaller, skydebane og masser af anlæg rundt om i naturen til bade løb, ridning, cykling og anden motionstræning.

Læsø – rig på oplevelser

Læsø ligger som en oase i Kattegat - omkranset af en ca. 100 km lang kystlinie, hvoraf de 25 km er god badestrand. Øen er 118 kva­drat­ki­lo­me­ter og rummer ca. 2000 indbyggere, hvilket gør Læsø til Danmarks mindste kommune.
Den flade ø med de små veje i skoven og langs øen giver ideelle muligheder for oplevelser til fods, på cykel, i bil eller på en guidet tur. Læsøs råvarer som nyfangede jomfruhummere, lynghonning, økologiske skinker og Læsøsalt giver mulighed for pragtfulde madoplevelser på de små og hyggelige spisesteder.

På Læsø finder du den rene natur og mulighed for stilhed og fred, men også mødet med et ø-samfund der er glade for gæster.