Investorer lune på logistikejendomme

Investering i logistikejendomme medfører et højere afkast og derfor også højere risiko end andre ejendomstyper, men bliver mere og mere populære blandt investorer – blandt andet på grund af rekordlav tomgang og stigende internethandel.

Historisk har investorer opfattet logistikejendomme som mere risikable end andre typer ejendomme, men lige nu oplever logistikbygninger en kraftigt stigende interesse fra investorer.

”I EDC Erhvervs Køberkartotek kan vi registrere en stor stigning i investorer med interesse for logistikbygninger. Der er en del nye investorer fra udlandet, og nogle af dem har mange penge med. Og så pibler det frem med velhavende private investorer, der typisk har haft fokus på boligejendomme, men nu ser logistik som et attraktivt segment,” siger Thomas Møller Rudlang, partner og industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev.

Der er gode grunde til, at ekstra mange investorer i øjeblikket retter blikket mod logistikejendomme:

”Tidligere har opfattelsen været, at industri- og logistikbygninger ofte var skræddersyet til den enkelte lejer, så det kunne være svært at finde en ny lejer – og måske ville koste mange penge i ombygning. Men tomgangen for segmentet er helt nede omkring 2%. Det er det laveste i næsten ti år og markant lavere end tomgangen for kontorer. Siden finanskrisen brød ud i 2008, er der kun bygget meget lidt nyt, og mange områder har efterhånden mangel på logistiklokaler. Desuden øger den kraftige vækst i internethandlen efterspørgslen på logistikejendomme, så samlet set er risikoen for tomgang meget mindre i dag, og lejeniveauerne er stigende,” påpeger Thomas Møller Rudlang.

Derfor kan det i hans optik være et godt tidspunkt at sælge logistikejendomme for såvel investorer som virksomheder, der selv bruger ejendommen. Der er masser af købere.

”I EDC Erhverv kan en sælger have fordel af vores net med 23 afdelinger over hele landet. Det sikrer et stærkt lokalt markedskendskab, og samtidig kan vi tiltrække købere fra vores landsdækkende Køber-/Lejerkartotek. Vi kender både de store internationale investorer og de mindre investorer, så der er også gode muligheder for at få solgt mindre ejendomme til en fornuftig pris. Desuden kan vi, med vores mange afdelinger, optimere et salg af porteføljer med ejendomme flere steder i landet,” siger Thomas Møller Rudlang.

 

Overvejer du at sælge din logisitikejendom? Kontakt din lokale erhvervsmægler gennem her og hør nærmere om prisniveau og dine muligheder.

.