Byboere rykker på landet

Mere for pengene og gode naboskader lokker

Urbanisering, altså at en stadig større del af befolkningen koncentreres i byerne, fordi folk flytter fra land til by, er en velkendt bevægelse mange steder i verden. Det gælder også Danmark, hvor andelen af befolkningen, der bor i byområder med mere end 50.000 indbyggere, ifølge Danmarks Statistik voksede fra 37 pct. i 2015 til 42 pct. i 2025. 

Mere for pengene og rimelig pendlerafstand

Der kan være flere forklaringer på at skifte bylivet ud med mere landlige omgivelser. Prisniveauet i de største byer er én, ønsket om tættere naboskaber en anden, lysten til selv at renovere et billigt hånd­vær­ker­til­bud en tredje. Det er der f.eks. aktuelle eksempler på i Videbæk mellem Ringkøbing og Herning, på Nordfyn og i Sønderjylland. 

– Vi ligger jo i et smørhul med virkelig mange arbejdspladser inden for en halv times kørsel, siger Jan Bækdal, medindehaver af EDC Videbæk, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som fremhæver kombinationen af “meget for pengene”, et godt foreningsliv og den overkommelige pendlerafstand som årsager til, at boligkøbere søger uden for byerne.  


I slutningen af maj kunne man finde andre kapitler af samme historier fra Sønderjylland og Nordfyn. I det sønderjyske kunne TV 2’s re­gio­nal­sta­tion tvSyd fortælle om flere budkrige om ejendomme i landområderne. 

Billige huse tæt på Odense

I Fyens Stiftstidende fortæller Lars Pilekær, indehaver af EDC i Bogense, i en artikel med overskriften “Her køber odenseanere huse for en slik”, at han sælger mange huse på Nordfyn til udvandrende storbyboere, især mange børnefamilier. 

- I Odense er boligpriserne steget meget, og mange nordfynske huse ligger ikke særlig langt fra byen, fremhæver han. 

Interessen for de mere landlige nordfynske omgivelser kommer både fra købere til moderniserede huse, der er lige til at flytte ind i – og fra nye ejere, som går efter de allerbilligste boliger til omfattende renovering eller nedrivning.