Efterår med stigende som­mer­huspri­ser

Efterår med stigende som­mer­huspri­ser

Færre huse til mange interesserede købere

Det har været en livlig sommerhussæson med stor køberinteresse i hele landet, og overordnet set ser det ikke ud til, at interessen køler af, selvom temperaturerne begynder at gøre det. I mange kommuner er der færre huse til salg og stigende priser, så efteråret er bestemt ikke lavsæson for sommerhussalg.

I første halvdel af 2026 blev der solgt 7 pct. flere sommerhuse end i samme periode sidste år, og udbuddet har ikke kunnet følge med efterspørgslen. I september var der 5.582 sommerhuse til salg, næsten en femtedel (16,8 pct.) færre end året før.

Stadig stor interesse

Der er færre sommerhuse til salg i dette efterår, og da der stadig er stor interesse blandt køberne, presser det udbuddet nedad. Især på Fyn, på Bornholm og i Østjylland er der færre valgmuligheder. I alle tre landsdele er antallet af sommerhuse til salg cirka 25 pct. lavere end på samme tid sidste år.

I Vestjylland og i Nordsjælland er der cirka 20 pct. færre huse på markedet. Det viser EDC’s mar­kedsover­blik, som bygger på tal fra Boligsiden, der dækker hele branchen.

Priserne følger med op

I begyndelsen af efteråret 2025 var gen­nem­snits­pri­sen for et sommerhus på 24.020 kr./kvm. Den er nu steget 10 pct. til 26.442 kr./kvm., svarende til at et hus på 80 kvadratmeter, der sidste år kostede 1,9 mio. kr., nu har rundet de to millioner og lander på godt 2,1 mio. kr. i salgspris.

Hvad kostede et sommerhus dengang?

  • Som­mer­huspri­ser­ne er steget til de højeste nogensinde i løbet af 2026.

  • Se priserne i din kommune og dit postnummer fra 1992 til nu.

  • Jo mørkere farve, desto højere kva­drat­me­ter­pris i dag.

Se det interaktive danmarkskort