Godt gang i som­mer­hus­sal­get

Livligste første halvår siden coronatiden

Status på som­mer­hus­sal­get efter første halvår 2026 tyder på, at mange af os stadig elsker tanken om at holde ferie i Danmark i eget fritidshus, som jo også står der til brug på fridage og i weekender resten af året.

I 2026 er der solgt flere sommerhuse i løbet af årets første seks måneder end i noget andet første halvår siden 2021. Med 5.897 som­mer­hus­hand­ler, 9,5 pct. flere end første halvår 2025, skal man tilbage til corona-årene 2020 og 2021 for at komme højere op.

Antallet af handler har været stigende sammenlignet med sidste år i alle regioner, og som­mer­hu­s­om­rå­det er præget af, at den store køberinteresse afspejler sig i stigende priser samt faldende nedslag og salgstider. Det viser EDC’s mar­kedsover­blik, som bygger på tal fra Boligsiden, der dækker hele branchen.

Priser op - salgstid og rabatter ned

Gen­nem­snits­pri­sen for et sommerhus er nu steget til 26.181 kr. pr. kvadratmeter, et pænt hop fra 24.523 kr. ved årsskiftet. I samme periode faldt salgstiden markant fra over fem måneder, 163 dage, til under fire måneder, 113 dage. Den rabat, køberne kunne forhandle sig frem til, faldt samtidig med knap en tredjedel - fra 1.232 til 857 kr. pr. kvm.

Troen på, at de danske som­mer­huspri­ser vil fortsætte opad, deles af flertallet af deltagerne i en meningsmåling fra juli 2026, som ana­ly­se­virk­som­he­den MBC har lavet for Børsen. Her svarede 54 pct., at de forventer, at som­mer­huspri­ser­ne vil stige i løbet af det kommende år.