Lejlighedspriserne i Aarhus stiger markant
Men hovedstadsområdet er stadig godt med
Faldende udbud af ejerlejligheder kombineret med stærk og vedvarende interesse fra købersiden har længe drevet lejlighedspriserne op i København, og nu ser de samme forhold ud til at påvirke boligmarkedet i Danmarks næststørste by, hvor især ejerlejligheder i den centrale midtby er eftertragtede.
EDC’s markedsoverblik, som bygger på tal fra Boligsiden, der dækker hele branchen, viser, at lejligheder i Aarhus nu har en prisudvikling, der begynder at ligne Københavns, omend priserne stadig er lavere end i hovedstaden. Lejligheder i København er over det seneste år blevet 25 pct. dyrere, mens de i Aarhus er steget med 16 pct.
Overvejer du at sælge lejlighed i Aarhus?
Få et gratis uforpligtende salgstjek af EDC-mægleren
- Det aarhusianske boligmarked er et godt eksempel på, hvor meget udbuddet i de attraktive storbyområder faktisk betyder for prisudviklingen. Lige nu er situationen, at der er færre lejligheder til salg i Aarhus, samtidig med, at der uændret er mange interesserede købere, siger EDC’s kommunikationschef, Jan Nordmann.
Generelt er priserne steget på tværs af alle boligtyper i løbet af marts: Korrigeret for sæsonudsving steg huspriserne 0,7 pct. i marts, lejlighedspriserne gik frem med 2 pct. og sommerhuse med 0,3 pct.
Hvad mon min bolig kan sælges til i 2026?