Må naboens hæk vokse ud på fortovet?
Det siger Vejloven og Privatvejsloven
Hvor meget må træer og hække egentlig rage ud på fortovet?
Hække og hegn, der vokser ud til vejen, må som udgangspunkt ikke overskride skellinjen. Det siger Hegnsloven. Derfor skal du beskære beplantning fra din egen grund tilbage til din ejendommens skel.
I mange kommuner tillades det dog, at et træ eller anden beplantning må rage ud over et offentligt fortov, hvis det er placeret i en vis højde. Det er typisk mindst 2,50 meter fra jorden op til grenene. Flere kommuner kræver mindst 2,75 meter. Hvis beplantningen rager ud over kørebanen, skal der typisk være minimum 4,20 meters frihøjde, nogle steder 4,75 meter.
Samtidig skal vejbelysning, vejskilte, brandhaner og postkasser altid være synlige og tilgængelige.
Kommunen kan give en frist
Bliver du generet af vildtvoksende hække eller træer på din vej, kan du i første omgang bede ejeren af beplantningen om at beskære den på en måde, så fortov, cykelsti og andre adgangsveje igen kommer fri.
Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan beplantningen skal klippes til, kan du kontakte din kommune. Kommunen kan så pålægge ejermanden at klippe beplantningen inden en bestemt frist med hjemmel i Vejloven eller Privatvejsloven.
Du må ikke selv klippe eller beskære naboens hæk, hvis den fylder og generer på offentlig vej.
Tjek lokale reglerne for hække og hegn
Hegnsloven og lovene om offentlige og private fællesveje er ikke de eneste regler, der gælder for hække og lignende beplantning. Lokalplanen, servitutter eller den lokale grundejerforenings vedtægter kan indeholde særlige bestemmelser, som gælder for hække og hegn.
Lokalplanen kan du finde på din kommunes hjemmeside, og servitutter på tinglysning.dk, mens du skal kontakte din grundejerforening for at se hvilke vedtægter den har.
Relevante love og paragraffer
Det siger Hegnsloven, § 11
Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes inden for skellinjen.
Hegnets højde fastsættes om fornødent af hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 6. Grundejeren kan ikke overfor det offentlige eller vejejeren stille krav om deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning.
Det siger Vejloven, § 87
Vejmyndigheden kan, når vejens vedligeholdelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt, kræve træer og anden beplantning på, over, ved og i vejareal fjernet, nedskåret, opstammet eller studset.
Stk. 2. Vejmyndigheden kan lade arbejdet udføre for ejerens regning, hvis vejmyndighedens krav efter stk. 1 ikke efterkommes inden for en fastsat frist.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder for hegn, jf. lov om hegn. Hvis der er enighed om, at hegnet er et fælleshegn, eller fastslås dette ved et hegnssyn, afholder vejmyndigheden udgifterne til de pålagte arbejder.
Det siger Lov om private fællesveje, §61
Træer og anden beplantning må kun plantes på arealer, der er private fællesveje, med kommunens godkendelse.
Stk. 2. Når det er nødvendigt af hensyn til vejens istandsættelse eller til færdslen, kan kommunalbestyrelsen kræve træer og anden beplantning på, i eller over en privat fællesvej fjernet, nedskåret, opstammet eller studset.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbyde den enkelte grundejer, ud for hvis ejendom beplantningen er placeret, eller fra hvis ejendom beplantningen stammer, at udføre et arbejde, jf. stk. 2. Hvis et sådant påbud ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade arbejdet udføre for den pågældendes regning.
Stk. 4. Hvis arbejdet omfatter ejere af flere tilgrænsende ejendomme, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at kommunen skal udføre arbejdet som et samlet arbejde, jf. § 55, stk. 1. Kapitel 9 finder tilsvarende anvendelse.