Sådan gør du huset salgsklar

    Effektive tips, der gør din bolig mere indbydende

    Første­hånd­s­ind­tryk­ket, når potentielle købere ser på hus, betyder rigtig meget. 

    Og når interesserede købere kommer rundt i hus og have til en fremvisning, er det endnu vigtigere, at de får et godt indtryk og kan se muligheder og potentialer.  

    Her får du fem tips, der hurtigt kan forbedre indtrykket af din bolig før en fremvisning, og fem idéer, der på en weekend eller en effektiv arbejdsdag kan gøre stor forskel på, hvordan huset fremstår. 

    De fem hurtige idéer

    • Skab en god velkomst ude. Indkørsel, indgang og forhave er det første, køberne ser, når de ankommer. Giv det hele et kritisk blik, slå græsset, fjern ukrudt, fej fliserne, og plant blomster i krukker.
    • Hold entreen pæn. Inden for giver entreen det første indtryk af boligen. Skab plads ved at rydde ud i tøj, der fylder på knagerne, og sko på gulvet. Sæt eventuelt en ekstra lampe op, hvis der er lidt mørkt. 
    • Ryd op, og gør rent. Kør en tur med støvsugeren i alle husets rum, red sengene og gør rent, hvor der trænger, så huset fremstår pænt og indbydende. 
    • Brug legetøjskasser. Hold orden på børneværelset og andre steder med legetøjet ved at lægge det ned i store, pæne kasser. Det giver plads, og gør det nemt at rydde op i hverdagen inden en fremvisning.
    • Vis mulighederne. Fjern overflødige møbler og ting, der fylder. Læg tøj og bøger på plads og pak pynteting og souvenirs væk. Enkelhed og plads gør det nemmere for køberne at se mulighederne i husets forskellige rum, ligesom for mange personlige genstande stjæler køberens fokus fra det vigtige: Din bolig.

    Fem indsatser, der gør boligen mere attraktiv

    • Mal træværket. Velholdt træværk giver et godt indtryk og får hele huset til at fremstå i bedre stand.
    • Puds vinduerne. Nypudsede vinduer lader lyset komme ind. Fjern evt. også tunge gardiner for at give mere lys i rummene.
    • Gør væggene lysere. Mal lyse vægge, det virker indbydende, signalerer plads og gør det nemmere for en køber at forestille sig selv indrette boligen.
    • Fiks de små fejl. Et løst håndtag, en skæv køkkenlåge, en knækket flise? Få det ordnet. Køberne lægger mærke til de små ting, du måske har vænnet dig til.
    • Ordn haven. Slå græsset, klip hækken, fjern ukrudt, visne blade/grene, stil havemøblerne pænt, og ryd op i legesagerne. Så er det lettere for køberne at forestille sig, hvordan de selv vil tage haven i brug.

    Som ejen­doms­mæg­le­re bliver vi ofte spurgt, om det kan betale sig at lave større renoveringer inden et salg, f.eks. at skifte køkken eller badeværelser. Svaret er, at det kan øge din boligs salgbarhed, men det vil være yderst sjældent, at pengene kommer hjem igen i form af en højere pris på boligen. Gå i stedet efter de meget synlige ting og det, som evt. giver en bemærkning i til­stands­rap­por­ten, og som samtidig er relativt billigt at reparere.

    Overvej at få lavet en såkaldt førsynsrapport, hvor en byggesagkyndig gennemgår din bolig og udpeger de forhold, som vil give en anmærkning i til­stands­rap­port eller el-ef­ter­syns­rap­port. Det giver dig en mulighed for at få rettet tingene, inden rapporterne udarbejdes.

    Du er altid velkommen til at spørge din mægler om, hvad du kan gøre for at din bolig fremstår indbydende over for mulige købere.

    Vil du have fra tips og idéer til, hvordan du gør din bolig salgsklar?

    Er du klar til at sælge din bolig?

    Start med et gratis Salgstjek hos din lokale EDC-mægler.

    Bestil Salgstjek