Sælg stor­bylej­lig­he­den og flyt til hus og have

Sælg stor­bylej­lig­he­den og flyt til hus og have

Mulighed for at fordoble antallet af kvadratmeter

Ville det være rart med et arbejdsværelse og et ekstra børneværelse? Køkkenhave? Eller at kunne grille på egen terrasse i stedet for helt nede i gården, hvor den gode grill selvfølgelig er optaget, lige når du havde planer om at bruge den.

De seneste års vilde prisudvikling på ejer­lej­lig­he­der i København er faldet til ro, mens priserne fortsat stiger i Aarhus. Prisniveauet er så højt i begge byer, at en stor­bylej­lig­hed i mange tilfælde kan erstattes af hus og have uden at gå på kompromis med de indendørs kvadratmeter. Tværtimod.

– Pris­stig­nin­ger­ne i København, og på det seneste også Aarhus, har været så markante, at ejerne nu kan få virkelig meget for pengene, hvis de flytter lidt uden for byerne til et af de attraktive områder i bekvem pendlerafstand, hvor priserne ikke er steget nær så meget, siger EDC’s kom­mu­ni­ka­tions­chef Jan Nordmann.

Dobbelt så mange kvadratmeter

Jan Nordmann peger på, at det ikke er urealistisk at fordoble antallet af kvadratmeter ved at skifte fra lejlighed i storbyen til et hus, fx nord for København eller i udkanten af Aarhus. Og så får man endda haven oveni.

– På den måde giver de seneste års markante prishop på lejligheder i København og Aarhus mange familier, hvor der måske er kommet nye medlemmer til i perioden, mulighed for at få mere plads i en bolig, der passer bedre til deres nuværende livsfase, fremhæver Jan Nordmann.

Hvis du vil have en idé om, hvor meget du har at købe hus for, hvis du sætter lejligheden til salg, kan du bestille et gratis salgstjek her.

Københavnske ejer­lej­lig­he­der kostede i august godt 76.000 kr./kvm, mens huse i Nordsjælland i gennemsnit kostede under det halve og endnu mindre i kommunerne i landsdel Østsjælland. I Aarhus var gen­nem­snits­pri­sen på lejligheder ca. 49.000 kr./kvm, og kva­drat­me­ter­pri­sen for huse i Østjylland er en tredjedel af det. For begge byer gælder det, at kommuner helt tæt på har et prisniveau, der er højere end gennemsnittet.