Salget af lejligheder i januar påvirket af bo­ligskat­tere­form – men slet ikke så meget som frygtet

Salgstallene for omsætningen af ejer­lej­lig­he­der i årets første måned har været imødeset med spænding. Baggrunden er den nu ikrafttrådte bo­ligskat­tere­form, der gav købere af ejerboliger mulighed for at opnå en skatterabat, hvis boligen blev købt og overtaget inden årsskiftet. Det førte til et overnormalt salg af specielt ejer­lej­lig­he­der i de sidste måneder af 2023, og ikke mindst landets ejen­doms­mæg­le­re har derfor med nogen nervøsitet afventet, hvordan salget ville udvikle sig efter årsskiftet, hvor det ikke længere har været muligt at opnå den særlige rabat på skatten.

Hos landets største mæglerkæde, EDC, er tallene nu gjort op, og konklusionen må være noget i retning af, at bo­ligskat­tere­for­men har sat sine spor, men ikke så slemt som man kunne have frygtet.

Sammenlignes salget af ejer­lej­lig­he­der i januar 2024 med det tilsvarende for december 2023, ses et fald på 27 pct. for landet som helhed, mens det i ho­ved­stads­om­rå­det, hvor skattereformen får størst betydning lidt overraskende, er mindre, idet faldet her ”kun” er på 23 pct.

Sammenlignes dette med de foregående års tilsvarende tal, altså salget i januar i forhold til foregående års december, viser alle årene fra 2018 -2023 en stigning i salget i januar. Gennemsnitligt er denne stigning på 16 pct. for hele landet og 21 pct. i ho­ved­stads­om­rå­det.

- Tallene bekræfter, at bo­ligskat­tere­for­men påvirkede salget i en retning, hvor der i december blev skrevet under på flere købsaftaler end normalt, men også at markedet klarer sig ganske hæderligt i januar 2024, selvom vinduet for at få en skatterabat er smækket i, siger Jan Nordmann, som er kom­mu­ni­ka­tions­chef i EDC. – Vi havde forventet en opbremsning især på ejer­lej­lig­heds­sal­get i storbyerne, og er egentlig ganske lettede over, at den ikke blev kraftigere.

I forhold til ejer­lej­lig­heds­sal­get i januar 2023 er salget i år dog kun faldet med 6 pct. – Det bekræfter, at markedet generelt fortsat er stabilt, hvilket yderligere understøttes af, at villasalget i år er steget med 11 pct. i forhold til januar 2023, siger Jan Nordmann.

Villasalget er interessant som rettesnor, fordi bo­ligskat­tere­for­men i mindre grad har betydning for villaer og salgstallene er derfor ikke tilsvarende påvirket heraf.

Gør sommerhuset mere attraktivt at leje ud

Ener­gi­renove­ring kan gøre sommerhuset mere attraktivt for både gæster og husejere uden for højsæsonen. Hånd­vær­ker­fradra­get giver op til 9.000 kr. pr. person i 2026 til f.eks. bedre isolering, nye vinduer og varmepumpe. Udlejes huset gennem et bureau, er de første 51.600 kr. af lejeindtægten skattefri i 2027. Mærk­nings­ord­nin­gen Koglemærket gør det samtidig lettere for lejere at finde feriehuse med lavt energiforbrug.

  • Sommerhus
Læs artikel

Som­mer­hus­drøm­men lever - især når du rammer 50 år

Som­mer­hus­sal­get holder sig ifølge de nyeste tal fra Boligsiden (dags dato) på et højt niveau, men særligt én aldersgruppe skiller sig ud blandt dem, der drømmer om et fritidshus. En undersøgelse i EDCs køberkartotek viser, at fire ud af fem på jagt efter sommerhus er 50 år eller ældre.

  • Markedsudvikling
Læs artikel

Mangler dit barn et sted at bo?

Godt hvert fjerde førstegangskøb i landets største studiebyområde skete med økonomisk hjælp fra forældrene. Forældrekøb, hjælp til udbetalingen eller huslejen og fa­mi­lie­over­dra­gel­se er tre veje til en bolig til dit barn. En bolig kan overdrages i familien til op til 20 pct. under den offentlige vurdering. Se mere om skattereglerne, hvis du vil give dit barn tilskud til huslejen, og om muligheder for at søge boligstøtte.

  • Boligskat
Læs artikel