Søg tilskud til ener­gi­for­bed­rin­ger i huset

    Gør dit hus mere energivenligt 

    Se mere om til­skuds­mu­lig­he­der i foråret 

    Du kan søge om økonomisk tilskud til forskellige former for ener­gi­for­bed­ring af dit hus via Ener­gi­renove­rings­pulj­en. En ejerforeninger kan også søge tilskud.

    Det kan være forbedringer som isolering og efterisolering, udskiftning af vinduer, etablering eller udskiftning af ven­ti­la­tions­an­læg eller etablering af vandbåret rumvarme som radiatorer og gulvvarme.  

    Der er også mulighed for at søge tilskud via Var­me­pum­pe­pulj­en, når oliefyr, gasfyr eller træpillefyr skiftes ud til en varmepumpe i et område, hvor der ikke er planlagt fjernvarme.

    Flere fordele ved ener­gi­renove­ring

    Der er flere fordele ved at gøre boligen mere energivenlig. Lavere varmeudgifter, bedre indeklima og endnu et skridt på vejen til den generelle grønne omstilling. 

    Private boliger står for omkring 15 pct. af Danmarks CO2-udledning, og Klimarådet peger på ener­gi­renove­ring af bygninger som det enkeltstående element, der er mest effektivt for grøn omstilling, i forhold til hvad det koster samfundet.

    Din bolig skal leve op til disse krav

    For at kunne søge tilskud via Ener­gi­renove­rings­pulj­en skal dit hus og dine renove­rings­pla­ner leve op til en række krav.

    Huset:

    • Skal være en helårsbolig, som du selv ejer. Ejerforeninger kan også søge.
    • Skal have gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G.
    • Der må ikke være foretaget ændringer, siden mærket blev udstedt.

    Du kan søge tilskud til energimærket, som så skal være udarbejdet inden for de seneste 24 måneder.

    Find et ener­gi­mærk­nings­fir­ma, som er godkendt af Ener­gi­sty­rel­sen

    Ener­gi­renove­rings­pro­jek­tet:

    • Projektet, du søger tilskud til, må ikke være i gang eller afsluttet, når du ansøger.
    • Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt.
    • Arbejdet skal udføres af en virksomhed, der har et gyldigt CVR-nummer.

    Der er afsat omkring 825 millioner kr., som skal fordeles mellem Var­me­pum­pe­pulj­en og Ener­gi­renove­rings­pulj­en i perioden 2024-2026. De to puljer havde tidligere fæl­les­be­teg­nel­sen Bygningspuljen. 

    Hvornår kan Ener­gi­renove­rings­pulj­en søges?

    Normalt er der nye an­søg­nings­run­der et par gange om året. I foråret 2024 åbner Energipuljen for nye ansøgninger onsdag den 10. april. 

    Se mere om, hvordan du forbereder dig til at søge tilskud

    Tilmeld dig Ener­gi­sty­rel­sens nyhedsbrev og få besked, når puljerne åbner

    Spar penge på dine ener­gi­for­bed­rin­ger

    Se ener­gi­for­bed­rings­po­ten­ti­a­let i din bolig

    EDC har et samarbejde med Bodil Energi, hvor du kan gå ind og se din boligs ener­gi­for­bed­rings­po­ten­ti­a­le.

    Spar 5.000 kr. på en varmepumpe

    Via vores samarbejde med Andel Energi kan du spare helt op til 60 % på varmeforbruget med en varmepumpe (afhængig af din nuværende varmekilde). Du kan desuden spare 5.000 kr., som skal trækkes fra prisoverslaget i beregneren.

    Spar 1.000 kr. på en ladeboks med Andel Energi x Clever

    Med Andel Energi x Clever kan du spare penge på strømmen både ude og hjemme. Du får nemlig:

    • en elaftale for 0 kr. om måneden i abonnement hos os i Andel Energi
    • en ladeløsning fra Clever med rabat på Danmarks største ladenetværk
    • hele 1.000 kr. i rabat på ladeboksen.
    Se mere om dine muligheder