Bag den klassiske murstensfacade gemmer sig en arkitekttegnet villa, som i slutningen af 2021 blev gennemgribende renoveret med kompromisløs sans for kvalitet, materialer og æstetik. Resultatet er en bolig, hvor det originale udtryk er bevaret, mens rammerne er skabt til en moderne livsstil.
Hjemmets naturlige samlingspunkt er det imponerende opholdsmiljø, hvor køkken, spiseafdeling og stue smelter sammen i ét stort, åbent leverum. Her skaber de smukke sildebensgulve, det gennemgående lysindfald og de nøje udvalgte materialer en atmosfære, der både er eksklusiv og indbydende. Det elegante Svane-køkken med den markante kogeø fra Handcrafted Interior bliver et naturligt samlingssted - uanset om hverdagen skal fungere, eller gæsterne er inviteret til middag.
De store vinduespartier trækker haven helt ind i boligen og skaber en naturlig overgang mellem inde og ude. Fra opholdsrummene træder I direkte ud på terrassen og videre til den skønne, sydvestvendte have, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Her er fredelige omgivelser, masser af privatliv og plads til både leg, afslapning og lange sommeraftener.
Materialevalget er gennemført fra ende til anden. De mørke sildebensparketgulve skaber en elegant rød tråd gennem boligen, mens de store 3-lags vinduer sikrer et fantastisk lysindfald og en behagelig ro i hjemmet. Badeværelserne er indrettet i et stilrent design, som matcher boligens eksklusive udtryk, og overalt mærkes den høje kvalitet i både udførelse og finish.
Udendørs fortsætter den gennemførte stil med den smukke terrasse, belagt med særlige fliser fra engelske fabrikker med en helt særlig historie. Haven danner en grøn og ugeneret ramme om udelivet, og området fuldendes af et godt naboskab med mange børnefamilier - et sted, hvor både børn og voksne hurtigt vil føle sig hjemme.
Sælger oplyser
· Totalrenoveret i slutningen af 2021 med bl.a. nye vinduer, elinstallationer, lofter, gulve, køkken, badeværelse ved børneafdelingen samt udendørs belysning.
· Svane-køkken med kogeø fra Handcrafted Interior og Dekton-bordplade.
· Quooker med kogende vand medfølger.
· Sildebensparket fra Trækompagniet i farven Mørk Eg/Vulcano.
· 3-lags Outrup-vinduer med støjreducerende glas (2021).
· Vandbåren gulvvarme i alle rum, undtagen forældrebadeværelset, som har elektrisk gulvvarme med termostat.
· Badeværelset ved køkkenet er totalrenoveret i 2021 med møbler og armaturer fra Bad & Stil.
· Håndvask- og brusearmaturer er udskiftet i 2025.
· Elektriske foldegardiner fra Garant i stuer, køkken og entré med fjernbetjening (nyv ærdi ca. 120.000 kr.).
· Elektriske ovenlysvinduer over skydedøren i soveværelset med fjernbetjening.