Velkommen til denne stemningsfulde villa i hyggelige Jaungyde – en bolig, hvor klassisk charme, lyse opholdsrum og naturskønne omgivelser går hånd i hånd. Villaen er et træhus fra Trelleborg bygget i 2001. Her får I en rummelig familiebolig med en attraktiv beliggenhed I Jaungyde, med udsigt til marker og skov, samt en hyggelig by med et aktivt fællesskab.
Husets hjerte er det store køkken/alrum, som skaber de perfekte rammer for hverdagslivet. Herfra er der direkte udgang til den overdækkede terrasse og haven, så inde- og udeliv smelter naturligt sammen i sommerhalvåret.
I stueplan finder I desuden en stor og lys stue med god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Et værelse, badeværelse, entré og bryggers giver en funktionel indretning, der passer godt til både børnefamilien og dem, der ønsker et hjem med fleksible muligheder.
På førstesalen fortsætter de gode rammer med en rummelig stue afdeling, som kan fungere som tv-stue, legerum eller hjemmekontor. Herudover findes to gode værelser, et stort badeværelse samt en hyggelig altan, hvor morgenkaffen kan nydes med udsigt ud til de grønne omgivelser.
Udendørs venter en velanlagt have med masser af plads til leg, afslapning og hyggelige stunder på terrassen. Yderligere er der flere bede, træer og en køkkenhave. Den røde træfacade med hvide detaljer giver huset et klassisk og indbydende udtryk, som passer smukt ind i omgivelserne.
Til ejendommen hører også en god garage med tilhørende værksted, som giver fine muligheder for hobby, opbevaring eller gør-det-selv-projekter.
Jaungyde er et attraktivt område for jer, der ønsker fredelige omgivelser uden at gå på kompromis med hverdagen. Fra boligen er der kort afstand til Ry, hvor I finder indkøb, skoler, daginstitutioner, togforbindelser og et rigt udvalg af fritidsaktiviteter. Samtidig er områdets smukke natur med skove, søer og stisystemer lige uden for døren.
Her får I en indflytningsklar bolig med masser af sjæl, gode opholdsrum og en skøn beliggenhed, perfekt til familien, der drømmer om et hjem tæt på naturen.
________________________________________________________________
Tjek Boliglån https://www.raadtilpenge.dk/Gode-raad/boliglaan/landingsside