Grævlingløkken 3B, Korup
Solgt


Andelsbolig – yderst veludnyttet rækkehus i Korup
Det er fuldt fortjent, at Korup hører til Odenses mest populære satellitbyer, og i det attraktive nærmiljø skal vi se nærmere på dette flotte rækkehus. Huset er lyst, velholdt og har desuden status af andelsbolig med en lav månedlig ydelse. Inden døre får I en fremragende indretning i forskudte plan, og udenfor venter en hyggelig og overskuelig have med vestvendt orientering. Haven er nem i form af flisebelagt terrasse samt nyere anlagt støttemur til bed.Andelsboligen er en del af en meget velfungerende andelsforening, og I kan derudover glæde jer over skønne, grønne fællesarealer og netop fin udsigt hertil fra denne andel. De grønne arealer giver bebyggelsen et hyggeligt, parklignende strejf. På adressen møder I et byggeri fra 1989, som er opført i en klassisk og ganske tidløs stil. Murede sålbænke og diskrete gesimser pynter på de røde murstensfacader, og mod fælles vej får I en praktisk carport på 16 m2. Omvendt byder baghaven på den solrige fliseterrasse med kig til træer og grøn plæne. Selve boligen spænder over 95 m2, og pladsen er ualmindeligt veludnyttet. De forskudte plan inddeler helt naturligt boligen i forskellige afdelinger, og på det midterste plan flankeres entréen af badeværelset. Badeværelset er veldisponeret og rummeligt samt med gulvvarme. Til højre er bryggerset med lyst inventar. Det øvre plan er indrettet som værelsesafdeling, og de to gode værelser har begge et godt, naturligt lysindfald. Begge værelser med indbyggede skabe. Mindst lige så skønt er det nedre plan, som huser boligens opholdsrum. Køkkenet er moderniseret i nyere tid og byder på lyse materialer samt et lille spisearrangement. Stuen er til gengæld boligens bedste rum, hvor den vestvendte spids er udført med glastag, så I får mulighed for at indrette en virkelig lækker spiseafdeling. Fra stuen og specielt spiseafdelingen er der et skønt lysindfald og åbent kig hvilket gør denne andel helt speciel.
Mod syd grænser Kalørparken op til REMA 1000 på Rugårdsvej, og med få minutters pedaltråd til Langesøstien kan cyklen sagtens være et alternativ, når turen går til Odense C.
Fakta om Odense (210.803 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,5%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 5,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.756 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.418 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.354 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 32
- Gns. klassekvotient
- 22,7
- Sagsnr.
- 52103496
- Boligareal
- 95 m²
- Rum/værelser
- 3/2
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1989
- Energimærke
- C
- Altan/terrasse
- Nej
- Elevator
- Nej
- Liggetid
- 24 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.