Herskabelig lejlighed med villalejlighedsfølelse – luft, lys og udsigt til grønne omgivelser.
Oplev en sand herskabslejlighed på Rosenørns Allé 68, st., beliggende i det prestigefyldte Frederiksberg C. Denne elegante ejerlejlighed strækker sig over 130 m² og byder på fire velindrettede værelser, der er perfekte til familielivet. Her får du en bolig, der forener klassisk arkitektur med moderne komfort i et af Frederiksbergs mest eftertragtede områder. Det unikke ved denne bolig er, at den giver en villalejlighedsfornemmelse, når man kigger ud på de charmerende villaer fra lejligheden. Dette skaber en sjælden følelse af luft og privatliv midt i byen. Den frie udsigt til himlen skaber en helt speciel ro.
Fra man træder ind i lejligheden, fornemmer man den skønne rumfornemmelse med en loftshøjde på 3 meter. Lejlighedens hjerte er det rummelige køkken-alrum, der er perfekt til både hverdagsliv og festlige lejligheder. Rummet oplyses af de store vinduespartier, der giver masser af naturligt lys, og sammen med den høje loftshøjde skaber det en følelse af luftighed i hele lejligheden. Herfra er der direkte udgang til en charmerende gård, som er en direkte forlængelse af boligen. Her kan du nyde de lune sommeraftener eller en god morgenkaffe i rolige og stille omgivelser. Det flotte snedkerkøkken er udstyret med alle moderne faciliteter, såsom Quooker og vinkøleskab, og der er masser af skabsplads, hvilket gør det ideelt til både madlavning og samvær. Fra køkken-alrummet har man adgang til lejlighedens anden store stue, hvor man virkelig kan fornemme størrelsen af rummet. Derudover er der to lyse og gode soveværelser. Boligen byder på to stilfulde badeværelser, hvilket er en sjælden luksus på Frederiksberg. Det primære badeværelse er rummeligt og indrettet med sans for detaljer, mens det ekstra gæstetoilet sikrer optimal bekvemmelighed for både beboere og gæster.
Gennemgående for denne lejlighed er, at man har lagt vægt på charme og kvalitet, hvilket man meget hurtigt fornemmer. Flotte høje paneler, sildebensparket samt stukkatur og rosetter skaber rammerne for en smuk herskabsbolig.
I bosætter jer i en særdeles veldrevet og velfungerende ejerforening, hvor ejendommen er velholdt. Ejendommen er dateret tilbage til 1906. Ejendommens facade og vinduer blev renoveret i 2018, og taget er tidligere blevet skiftet. Der er brugsret til kælderrum og cykelkælder. Omkring ejendommen er der gode parkeringsforhold for bil og cykel.
Lejligheden er placeret i kort afstand til Forum Metrostation, med blot få minutter til Nørreport, Kongens Nytorv og Frederiksberg Centret, og der er direkte transport til Kastrup Lufthavn. Der er alle tænkelige faciliteter i nærområdet. I gåafstand ligger Landbohøjskolens pragtfulde have, de smukke søer, og derudover er der i området et rigt butiksliv, såsom en prisbelønnet Rema 1000, Little House café til børnefamilierne, dygtige frisører og hyggelige tøjbutikker. Gastronomien på både Frederiksberg og Nørrebro kan ligeledes udforskes i nærheden, hvis man i weekenden vil forkæle sig selv eller sine nærmeste.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk